Amir’s – libanesisk mad – Lukket

Åboulevarden 55 , 8000 Aarhus C

April 2020

Logo - spisestedet er lukket permanent

 

I den mere rolige ende af åen i Aarhus, nærmere betegnet på Åboulevarden, ligger den lille libanesiske restaurant Amir’s. Her kan du komme forbi og hente din mad som takeaway eller tage plads i caféen. Maden er traditionspræget libanesisk, er fyldt med smag og stemningen er nede på jorden. Det personlige og varme værtskab er af den slags man husker. 

 

Maden

 Menukortet hos Amir’s er enkelt. Det er delt op i singles, combos og retter. Singles er ruller. Her er tre at vælge mellem. En med falafel, salat, tomat, pickles, persille og tahini-dressing. En anden med kylling, syltede rødløg, tomat, aioli samt syltede agurker eller en med lam og grønt. Combos kommer i flere varianter. 

 

Dagens ret og appetizere

Der er også dagens ret med enten tabouleh eller fatoush. Dertil er der ris med gurkemeje, aubergine, 7 krydderier, stegt nøddeblanding, 3 stk. dolma og 1 stk. kibbeh. Også libanesiske appetizere er at finde på kortet ligesom de mange sides.

 

Øvrige retter

Her er ​​Fatteh med neutral yoghurt rørt op med tahini, salt, citronsyre og hvidløg. Hertil kikærter, ristede pinjekerner, cashewnødder og stegt lam. Det toppes med granatæbler og friturestegt fladbrød. Den fås også som vegetar med samme ingredienser dog uden lam. 

 

Drikkevarer

Det er ikke drikkevarer, de slår sig op på. Her er bare diverse sodavand som Coca Cola, Fanta, Faxe Kondi samt Ayran og kildevand. 

 

Stemningen

De har gjort noget ud af hyggen med mange grønne planter og også disken er flot fyldt med hjemmelavet dyppelse og salater. Der er syv siddepladser indenfor. Udenfor er også opstillet borde og stole med udsigten til åen. Her er plads til 8 spisende gæster, som kan benyttes, hvis vejret er til det. 

 

Prisniveau

Rullerne med falafel, kylling eller kafta koster 49 kr., mens den med lam er lidt dyrere, og du må slippe 74 kr.. Fatteh med lam koster 85 kr. og uden 60 kr.. Den dyreste ret er dagens ret, som fx. er ris med kylling eller kafta og tabouleh eller fattoush. Prisen er 119 kr.. Bestiller du til udbringning, er priserne lidt højere.

Tjek lige den opdaterede guide til smørrebrød i Århus her:

 

Senest opdateret: 08/04/2022 05:04