Byens Sushi – Trøjborg
På Trøjborg nærmere betegnet Tordenskjoldsgade ligger Byens Sushi. Deres mission er, at gøre sushi tilgængelig for alle med et koncept, der lyder på sushi til fair priser leveret gratis hjem til dig i omegn af 5 km.. Sushien kan selvfølgelig også hentes i butikken.
Maden
Menukortet er overskueligt, da det er delt op i områder som nigiri, hosomaki, futomaki, uramaki, kaburi maki, ligesom der er starters, salater og desserter. Byens Sushi har sammensat fem menuer, som du kan vælge mellem.
Til at starte med er der forretter som fx edamame bønner, sashimi af laks eller tun, tempura ebi, laks ceviche, gyoza samt friturestegt crispy broccoli med chilimayo.
Salat, dip og dessert
Af menuer findes bl.a. single med 16 stykker, share menuen med 24 stykker eller Byens Sushi med 32 stykker. Salaterne er farverige med enten laks, tun, rejer eller marineret tofu samt flot grønt. Der er seks forskellige dip som wasabi, teriyaki, soya, ponzo, ingefær og chilimayo. Som finish er der desserterne som sweet sesame balls, brownies eller avocado med honning.
Drikkevarer
Udvalget er spinkelt, men der er et par japanske øl som Sapporo Silver Pilsner eller Kirin Ichiban Beer at vælge mellem. Ellers er der San Pellegrino med citron/limonata, limone e mynte eller melograno appelsin/granatæble samt sodavand som Pepsi.
Stemningen
Byens Sushi er et takeawaysted. Du bliver taget venligt imod, de er effektive, og der er styr på bestillingerne.
Prisniveau
Det er rimelige priser, du finder hos Byens Sushi. En menu med 16 stk. koster 99 kr., mens den dyreste menu med 32 stk. står til 249 kr.. 8 stk. hosomaki koster 29 kr., 8 stk. uramaki 49 til 59 kr. samt 1 nigiri til 13 kr..
Catering
Står du og skal holde fest eller arrangement og mangler catering dertil, tilbyder Byens Sushi at levere maden hjem til dig, så du kan læne dig tilbage og nyde dine gæster, mens der er sørget for maden.
LÆS OGSÅ:
Få overblikket over japanske spisesteder i Aarhus her