Entré – Social Bistro
I Michelin-restauranten Gastromés gamle lokaler i Rosensgade ligger nu Entré – Social Bistro. Det er en social bistro, hvor der serveres småretter, deleretter og bistroretter. Det er folkene bag Gastrome og ATRIUM Søren Jakobsen, William Jørgensen, Lars Jørgensen og Daniel Lundberg, der står bag og med sidstnævnte som daglig leder. Her serveres hygge og god mad også efter klokken 21.
Maden
Menukortet hos Entré – Social Bistro er enkelt at overskue. Det anbefales at vælge 3 til fire retter, men er sulten stor, skal du op til 5 til 6 retter. Kokkene er inspireret af køkkenet på Gastromé og ATRIUM, og de udfordrer de gængse retter og omdanner dem til småretter eller deleretter. Heri inddrager de så mange lokale fødevarer som muligt, blandt andet fra afgrøderne fra deres egen Gastromé The Garden.
Chef’s choice
Har du svært ved at bestemme dig, kan du altid overlade dit valg til kokken. Han sammensætter 3 til 4 retter, så du bare kan læne dig tilbage og nyde. Plate med 5 retter er fast inventar på menukortet. Hvad der er på varierer, men der er altid elementer som charcuterie, æggeret, pølse, fisk, salat og grillpølse.
Kolde og varme retter
Vil du selv vælge, er der kolde retter som ceviche, charcuterie eller rørt tatar. De varme retter består bl.a. af friturestegt fisk a la fish´n´chips, fyldt portobello eller mini blinis toast med nordisk skinke og ost.
Vin og drikke
Udvalget er småt, men godt. Her er fire hvidvine, tre rødvine og et par bobler at vælge mellem. Der er også cocktails, fadøl og softdrinks som Coca Cola og Fanta.
Atmosfæren hos Entré – Social Bistro
Det er uformelle og enkle omgivelser hos Entré. Betjeningen er nede på jorden og serverer maden med et smil. I bistroens loungeområde kan du nyde en af stedets cocktails.
Tjek naboen – som er ølbaren, ÅBEN, her: