Faust Deli
Café Faust ved åen i Aarhus er kendt vidt og bredt. De holder fast i at være café og holder et fornuftigt prisniveau, trods de ligger ved åen. I april 2022 åbnede de en Faust Deli i lokalerne ved siden af caféen. Det giver god mening at lave noget, som ikke er ved åen allerede. Idéen er en deli med spanske rødder med ukompliceret mad i et prisleje, hvor alle kan være med.
Spansk deli og restaurant
Moderne deli eller tapasbar med tilhørende restaurant er nok et dækkende ord for Faust Deli. Der er godt med udvalgte spanske specialiteter at vælge mellem. En del kan købes med hjem, som de er, mens andre sælges anrettet.
Fisk på dåse er her i stor stil. Det er af den nye og udvalgte type. Altså kvalitetsprodukter, som sætter helt nye standarder for konserves. Det er ganske enkelt den bedste kvalitet af fisk, der bruges her. Dåserne serveres i hopetal på de bedste tapas- eller vinbarer i Barcelona og Madrid, men sågar også i vores egen København. Dåserne kan købes med eller spises i deli’en med brød og aioli til.
Maden taler for sig selv
Udvalget er tilpas stort. Det er mest spansk. Der er spansk charcuterie og spanske ost. Fra morgenstunden kører Faust Deli med et morgenbræt. Derefter tager salater, sandwich og tapasbrættet over. På øverste hylde er der sortfodsskinke. Men der er også avocado med sesam, paté med syltet rødløg, koldrøget laks eller kålsalat med nødder og urter.
Sandwich og bocadillos
Spanske sandwich er der også på menutavlen. Her er udvalget pænt. Den velkendte med serranoskinke og manchego er her. Det samme er den med chorizo og trøffelmayo. Udover de nævnte er der også en vegetarsandwich med avocado og en med koldrøget laks og friskostecreme. Der er både kolde og varme sandwich.
Prisniveau
En omgang tapas koster 200 kr. inkl. en stor fadøl, et glas vin eller en sodavand. Det er en god pris ved åen i Aarhus. Morgenbrættet er også et af hittene her. Det koster også 89 kr.. Det samme er prisen for en sandwich. Drikkevarer er ikke med i den pris. Det er helt igennem fair priser, selvom vi er på en af byens bedste adresser.
Atmosfæren
Der er noget Barcelona over Faust Deli. Noget uformelt. Noget udansk. Noget nyt, som skaber nysgerrighed. Indretningen, farverne og vægmalerierne gør noget. Det virker cool og gennemtænkt. Når man sidder i deli´en og spiser, så glemmer man let Aarhus og tænker på Barcelona eller New York. Man sidder godt i stolene. Akustikken er fin, og deli’en er et oplagt sted til den uformelle forretningsfrokost.