Grillen Burgerbar

Klosterport 2, 8000 Aarhus C +45 35 35 35 69

Grillen Burgerbar er en burgerkæde, som har 8 restauranter fordelt på de større byer. I Aarhus ligger burgerbaren centralt placeret midt på Klosterport. Man forestiller sig ikke umiddelbart, at der findes en hel verden inde bag ved døren, når man kigger på den beskedne facade på hjørnehuset. Men det gør der. I dette tilfælde en verden af burgere. Lokalet fortsætter langt ind i bygningen. Grillen Burgerbar har plads til cirka 200 spisende gæster.

 

Maden hos Grillen Burgerbar

Der er noget for alle her. Menukortet er bredt. Konceptet er enkelt og fungerer. Burgere uden de store dikkedarer. Der er otte burgere at vælge mellem. Du bestiller en burgermenu og får sammen med burgeren, fries og mayo.

 

Burgere

Af burger finder du “Pablo”, der ligner en almindelig cheeseburger, men derudover er fyldt med spicy cheese bombs, salat, syltede rødløg og Grillens mayo.. Favoritten er “Bearnaise Bastard”, der er en cheeseburger med bacon, pickles, ristede løg, bearnaisesauce og Grillen’s Mayo. Til vegetaren kan valget falde på økologisk friteret mexibøf, cheddar, salat, tomat og Grillens mayo.

 

Gode boller

Maden præsenteres i små metalbakker. Fries findes i flere variationer og også onion rings samt syv forskellige dips. Bollerne er smagfulde og briocheagtige og skiller sig ud fra andre burgerkæder. Burgerne er i små papirsposer og dyppelsen i glasskåle. Det gør oprydningen nem.

 

Shakes

Hos Grillen Burgerbar er der både klassiske drikkevarer som øl, sodavand og ice tea samt et udvalg af milkshakes, hvor du kan møde alt fra karamelsauce og daim til oreokrymmel og chokoladesauce. 

 

Stemningen

Grillen Burgerbar er stor og kan minde om en amerikansk restaurant med de tunge, mørke møbler og diner-inspirerede båse. Betjeningen har travlt, men de er hurtige til at tage imod bestillinger, og det hele sker med et smil. 

 

Prisniveau

Her får du meget mad uden at tømme sparegrisen. Fra 99 kroner får du  burger, fries og dip. Flere af burgerne har en ekstra pris på 10 eller 20 kroner. De populære shakes står til 45 kr. og anbefales at prøves. Der er desuden studierabat på 20%.

 

LÆS OGSÅ:

Flame Burger i Viby

Tjek pizzaguiden til Århus her

Senest opdateret: 27/04/2023 11:04