ILD.PIZZA – Skejby

P.O. Pedersensvej 9, 8200 Skejby, Aarhus N 87 31 03 55

I en industribygning i Aarhus forstaden, Skejby, nærmere betegner P.O. Pedersens Vej, ligger en af ILD.PIZZAs filialer.  ILD.PIZZA har fået stor succes i Aarhus, fordi de laver gode pizzaer til en fair pris, men også fordi de har et smart takeawaysystem og gode parkeringsforhold. Mændene bag  ILD.PIZZA er Anders Grønborg og Esben Mols Kabell, og den daglige leder og medejer er Younes Deaibes.

 

Maden

Det er den store stenovn importeret fra Italien, der er omdrejningspunktet. Den er brænde- og gasfyret, hvilket giver en helt unik smag. Den kan gå højt op i temperatur og kan bage otte pizzaer ad gangen. 

 

Pizzaerne

Verdensmesteren i pizzabagning, Marco Fuso, har lavet de tre typer dej: Den almindelig italienske, en glutenfri og en med fuldkornsmel. Også tomatsaucen er hans opskrift. Der er 10 pizzaer at vælge mellem. Hvis du selv vil designe din pizza, er det også muligt. 

 

Bjørnepizza

Børnene er der også tænkt på. De har deres eget pizzaudvalg, hvor pizzaerne er udformet som en bjørn. 

 

Enkelt koncept

Bestil maden, betal på din smartphone, og hent pizzaerne til den aftalte tid. 

 

Byg selv pastaretter 

Her vælger du mellem tre pastatyper, så sauce (bolognese, carbonara eller funghi con tartufo) og til sidst max. tre toppings, som kunne være parmesan eller cherrytomater.

 

Drikkevarer

Her står den på de traditionelle sodavand som Faxe Kondi, Pepsi, Pepsi Max og ellers kildevand. 

 

Atmosfæren

Selv om der er travlt hos  ILD.PIZZA, så hersker der en rolig stemning. Der er flere siddepladser indenfor, men de fleste henter maden som takeaway. Betjeningen ved, hvad de skal og er gode til deres fag. Der er styr på det. 

 

Prisniveau

ILD.PIZZA kører med enhedspris. Det er uanset, om du vælger en af favoritpizzaerne eller selv bygger din pizza op med al den topping, du vil. Prisen er 89 kr.. Børnepizzaerne koster 59 kr.. Betalingen foregår på din smartphone. Der er ingen kontanter eller kortterminal hos  ILD.PIZZA.

 

LÆS OGSÅ:

Emmerys i Risskov

 

Senest opdateret: 15/03/2023 06:03