Kung Fu Express

Oddervej 67 A , 8270 Højbjerg 86 27 22 71

På Oddervej i Højbjerg ligger den asiatiske takeaway, Kung Fu Express. Maden er inspireret af det kinesiske køkken. Det er takeaway, den står på, og det har de styr på. De har ofte travlt, så et godt råd er at bestille i god tid. 

 

Maden

De har et bredt udvalg. Der er noget for de fleste, der er til asiatisk mad. Der er mange forretter, hovedretter, china box, sushi, og så er der menuerne. 

 

Menuer

Kung Fu Express har gjort det let for dig, der har svært ved at bestemme dig på det store menukort. Fire forskellige menuer som fx wok menu B startende med hønsekødssuppe med asparges, forårsrulle (6 små stk.) og sur-sød sovs samt stegt kylling i karry og grøntsager. Der er også sushimenuer med op til 20 stk.. Er familien samlet, har de også lavet familiemenuer. Her er menuer fra 3 personer og helt op til 12 personer. 

 

China box eller hovedret

En billig omgang mad er china boxen, hvor det hele er fyldt i samme box. Der er to størrelser og tre forskellige slags. En hovedret med stegte ris eller japanske nudler er der et pænt udvalg af. Kødet kan være and, okse eller kylling. Til vegetarerne er der tofu.

Vil du selv vælge sushi er der de klassiske som hosomaki, uramaki, nigiri, futomaki og også sashimi. 

 

Drikkevarer

Der er ikke det store udvalg, man finder på drikkevarer. Et par asiatiske øl som Asahi, Sapporo, Sapporo Black og Tsingtao. Ellers er der sodavand som Coca Cola, Fanta, Sprite og Coca Cola Zero. 

 

Atmosfæren

Der er fart på hos Kung Fu Express, og de får noget langet over disken. Det gør de med venlighed og smil. 

 

Prisniveau

Du får meget til prisen. Wokmenuer med tre retter koster 178 kr., hvilket er helt fair. Det samme gælder for en sushimenu med 28 stykker til 259 kr.. China box står til 60 kr. for en lille og 75 kr. for en stor. Hovedretterne koster mellem 92 kr. og 128 kr..

Guide til caféer i Århus:

 

Senest opdateret: 09/03/2022 11:03