Mahalo – Lukket permanent

Mejlgade 57, 8000 Aarhus C

Logo - spisestedet er lukket permanent

I den livlige Mejlgade ligger Mahalo. De var de første, der introducerede aarhusianerne for poke bowls. Den hawaiianske bowl er blevet en kæmpe succes i Aarhus. Kører man med på sundhedsbølgen, er Mahalo det oplagte valg, men også hvis du vil have velsmagende mad af gode og friske råvarer.

 

Maden hos Mahalo

Konceptet er ret enkelt og bygger på poke. Nogle har for sjovt kaldt poke bowls for en omgang dekonstrueret sushi. Grunden er, at mange af de ingredienser, som vi ser i sushi, også findes i poke bowls.

Guide til julefrokoster i Aarhus

Du kan vælge mellem 8 forskellige bowls med enten tun, laks eller kylling sammen med en masse sprøde grøntsager og hjemmelavede marinader og dressinger. Der er i den grad arbejdet med smagen. Der er forskellighed over smagsnuancerne i de forskellige poke bowls. Derudover er der 3 forskellige tacos og 4 forskellige paninier. Det er også muligt med menuer, shakes, sides, desserter og drinks.

 

En bowl kan se således ud: Flammegrillet laks, edamame- og avocadoguacamole, kålmix, syltede rødløg, sesam og bagt hvidløgsmayo.

 

Prisniveau

Regningen er til at betale. Den er lav her. Du kan blive mæt for 75 kr. En almindelig bowl er henholdsvis 75 og 85 kr. Går du all in og snupper en menu, må du slippe mellem 79 og 165 kr. Tacos koster 30 kr. og en panini står til 59 kr. Det er ikke meget, når du holder det op mod, hvor god mad du får. 

 

Stemning

Mahalo er mest en takeaway, men der er 12 siddepladser i forretningen. Indretningen er lys, og her er hyggeligt at sidde samt rent og pænt.

Find en restaurant i Aarhus i vores oversigt her:

Senest opdateret: 13/05/2022 12:05