Passione, Enoteca & Amore

Borggade 10, 8000 Aarhus C

Marts 2022

 

 

Passione, Enoteca & Amore i Borggade er italiensk restaurant, pizzeria, vinbar, butik og delikatesse. Restauranten, Passione, har plads til 60 spisende gæster. De serverer frisklavede italiensk pizza og pasta. I det tilstødende lokale holder Amore til. De står for den italienske morgenmad og frokost. Om aftenen omdannes Amore til en cocktailbar, hvor der serveres italienske cocktails. Stedet er meget velbesøgt af turister, som gæster Aarhus. 

Guide til økologisk mad i Aarhus:

Maden

Passione & Enoteca serverer friske og italienske retter heriblandt en lang række af pizzaer, bagt i en italiensk pizzaovn. Antipastifade med specialiteter er også at finde sammen med dagens ret, som er pasta eller risotto. Varerne importeres fra udvalgte producenter rundt omkring i Italien, og den friske pasta er produceret fra egen opskrift og fås ikke andre steder i Danmark. 

 

Pizzaer

På menukortet er der et lille udvalg, der er til at overskue. Syv forskellige pizzaer samt pizzamandens anbefaling som vegetar eller med kød. Her er velkendte pizzaer som Margherita og Diavola over til Pizza Mamma med mortadella, cherrytomater, frisk pesto, squash eller Pizza Bella med gorgonzola, mozzarella, parmesan.

 

Antipasti eller tagliere

Der er også antipasti med bl.a. bruschetta med pesto eller tomat, carpaccio eller bøffelmozzarella med bresaola af oksekød, rucola, balsamico og cherrytomater. Tagliere er en anden mulighed. Et fad med parmaskinke, mortadella, salame Napoli, oliven og parmesan inklusiv brød til mellem to og 10 personer. 

 

Dagens ret

Den kan bestå af pasta eller risotto af italienske ingredienser. Til dessert er der Stracciatella/chokolade, chokoladetrøffelis med espresso eller chokoladevulkan med vanilje.

 

Vin/drikke

Vinene er importerer fra forskellige italienske vingården. De kan alle fås på glas og kan også købes med hjem på flaske, hvor man får 30% rabat.  Alle er beskrevet i vinkortet, hvis du går op i at vide mere. Derudover serveres kaffe og te samt Aperol Spritz og diverse drinks.

 

Stemningen

Der er generelt god stemning i restauranten. Der sker meget i lokalerne, da der både er butik og restaurant, men det har bestemt sin charme. På reolerne står olier og vine sammen med pasta og kaffe. Betjeningen er venlig og smilende. 

 

Prisniveau

Det er ikke billige pizzaer, vi har med at gøre. Her kræser man om smag og kvalitet, og pizzaerne koster derfor mellem 120 og 140 kr.. Tagliere med tre forskellige slags ost til 2 personer står til 320 kr., mens dagens ret koster 140 kr..

 

Arrangementer 

Af og til er der events hos Passione & Enoteca. Det kan være operaaftener, tilbudsaftener eller lignende. 

Se pizzaguiden til Aarhus her:

 

 

Senest opdateret: 13/03/2022 02:03