The Vibe

Frederiksgade 58, 8000 Aarhus C

The Vibe er en bar beliggende på hjørnet af Frederiksgade og J.M. Mørks Gade. Det er en moderne bar, hvor de fleste gæster er i aldersgruppen 20 til 40 år. Her er god stemning, glade mennesker og gang i den. Priserne er til at have med at gøre, og betjeningen er hyggelig og nede på jorden.  

 

Øllene

Der er noget at vælge mellem hos The Vibe. Af fadøl finder du fem forskellige. Et par specialøl som Blanc og Grimbergen og ellers Tuborg, Tuborg Classic og i juletiden Tuborgs Julebryg. Der er også diverse flaskeøl. 

 

Cocktails og drinks

Der er 23 forskellige cocktails. Heriblandt Bee’s Knees, Cosmopolitan, Dark And Stormy og Pina Colada. Drinkslisten byder på 10 forskellige. Her er bl.a. Astronaut, Champagne Brus, Filur og Tequila Sunrise.

 

Atmosfæren hos The Vibe

54 siddepladser er der inden for hos The Vibe. Udenfor er der også siddepladser, der er attraktive, når solen skinner. Det er et ungt sted med blå og hvide vægge og nede på jorden stemning. Man sidder godt ved bordene, hvor der gerne bliver spillet et af de 35 brætspil, der findes på baren, samtidig med at der drikkes og hygges. 

 

Brætspil og musik

Af brætspil kan nævnes Backgammon, Bezzerwizzer, Cluedo, Risk og UNO. Musikken er i genrerne HipHop og R&B. Er der fodboldlandskamp eller Champions League tændes den store fladskærm, og der heppes i fællesskab.    

 

Prisniveau 

The Vibe har en beliggenhed, der ofte forbindes med dyrere priser. Men her holder de priserne nede. En Tuborg fadøl 0,4 l. kan købes for 38 kr., mens en Classic koster 43 kr.. Vil du have en specialøl stiger prisen til 58 kr.. Drinks koster 50 kr. for en, og 6 drinks købes for 169 kr.. Cocktails har en enhedspris på 79 kr. og to ens koster 100 kr.. Der er altid gode tilbud som starterpacks med 1 valgfri drink, 1 valgfrit shot og 1 Tuborg flaskeøl til 60 kr.. Prisen for leje af spil er 10 kr..

 

Senest opdateret: 13/11/2022 09:11