We Feat Frederiks Allé
Februar 2022
Når vi taler om mad, som både er sundt og smager knaldhamrende godt, så kommer vi ikke udenom We Feat i Frederiks Allé/Jægergårdsgade. De kommer oprindelig fra Aalborg, men har siden åbningen i Guldsmedgade og senere Frederiks Allé taget aarhusianerne med storm. Konceptet er enkelt. Det handler om at tage de bedste økologiske råvarer, man kan finde, give dem en respektfuld behandling og ikke mindst få dem til at smage godt.
Maden
Menutavlen hos We Feat er stort. Her er meget at vælge mellem og noget for enhver smag. Måltidet er baseret på kål, og med masser af grøntsager, kylling, okse eller falafel i en måltidsbowls. Derudover er der forskellige sandwiches med samme tanke som deres bowls– nemt og hurtigt og ikke mindst frisk. En bowl kunne se sådan ud: Pulled oksekød, kålmix, rødbede, edamame bønner, frisk chili, syltede rødløg, rød quinoa, chili dressing, toppet med sesamfrø og chiliflager. Kcal 470/721
We Feat ønsker at give gæsten et måltid, der er 100% økologisk, men også giver ernæringsmæssige fordele, så du får dine krævede kulhydrater, proteiner og fedtstoffer i måltidet. Ikke kun det, men også mineraler og vitaminer. Retterne er lavet i samarbejde med en ernæringsekspert for at sikre, at ikke kun smagen, men også ernæringen er på plads. Det betyder, at du bliver mæt på den fantastiske og langvarige måde.
Prisniveau
Bowls koster 75 kr. og sandwiches 69 kr.. Juice og milkshakes står til 65 kr.. Det er absolut rimelige priser for sund, mættende og velsmagende mad.
Stemningen
Der er pænt og rent hos We Feat. Betjeningen er venlig og god til at guide gæsten igennem menukortet. We Feat i Frederiks Allé er mest takeaway, men det er muligt at indtage maden ved højborde.
Vin/drikke
Drikkevarerne er der også tænkt over. We Feat byder på friskpresset juice, lækre milkshakes lavet på plantemælk og topkvalitet kaffe. Kaffebønnerne er ristet specielt til We Feat fra et lille økologisk risteri.
[/read_more]