Tilbehøret til den klassiske pariserbøf er sit eget. Den klassiske garniture er; rå hakket løg, rødbeder, pickles, æggeblomme eller æggeblommer, kapers og reven peberrod. Brødet er i den oprindelige version lyst og smørstegt. I dag er der et hav af reviderede og moderne versioner af pariserbøffen. Herunder bruges der flere steder langtidshævet surdejsbrød, som ikke kun er med hvedemel og ofte groft. Brødskorperne, som i den oprindelige version blev skåret af, er bibeholdt i de moderne udgaver, og heller ikke alle steger brødet i smør – smag og behag.
I forskellige størrelser
Nu er kødet i en pariserbøf vigtig, da det udgør en relativ stor del af måltidet. På de bedre steder i Aarhus er oksekødet altid friskhakket og fra kødkvæg. Fedtprocenten er ikke særlig høj, hvilket gør pariserbøffen ikke må gennemsteges, da den i så fald bliver knastør.
Den største pariserbøf i Aarhus er stor – godt 400 gram oksekød bruges der til den, og her skal man være mere end almindelig sulten for at spise op. Ellers er der de finere, og mere gourmetagtige, hvor der maksimum bruges 200 gram kød. Vi er jo i Jylland, og her er portionerne bare større end i København. Pariserbøffen har altid skilt vandene og har gennem tiderne været udskældt med ord som fantasiløs, gumpetung og kødbomben. Men da kødet er hovedingrediensen, så giver det ligesom sig selv, hvad det handler om.
Prisvenlig og mættende
Der er flere historier om pariserbøffens oprindelse. Nogle er givetvis mere troværdige end andre. En af dem er, at en pariserbøf er billig i råvarer. Nem at lave og ualmindelig mættende. Det passede sikkert også engang, men ikke nødvendigvis i dag, da gode råvarer koster mere.
Bruges der friskhakket oksekød fra fritgående økologiske kødkvæg, er prisen klart højere. Det samme med garnituren. Her er også rig mulighed for at skille sig ud og gentænke og forfine pariserbøffen. Der er eksempler på, der serveres trøffel og foie gras til på en moderne gourmet pariserbøf.