Latinerkvarteret: Guide til spisesteder og barer i det gamle brostensbelagte kvarter

 

Latinerkvarteret i Århus er ikke nyt. Det er en del af det oprindelige Århus. Kvarteret er med sikkerhed over 1.000 år gammel, men ikke som vi kender Latinerkvarteret i dag. Dengang hed det ikke Latinerkvarteret, men Århus. Hvornår navnet præcist opstod, er der tvivl om, men det er inden for relativ nyere tid. Om det er Latinerkvarteret i Paris, der har været inspiration for Århus vides heller ikke, men det er et oplagt og godt bud. Der er nogle ligheder, og i dag er kvarteret blevet et af byens mest kendte og besøgte – og ikke mindst et af de absolut hyggeligste. Her er et hav af små butikker, restauranter, caféer, kaffebarer, vinbarer, takeaways og specialbutikker, som er helt unikke og ikke findes andre steder i Århus. Mere end 45 spisesteder har adresse i kvarteret, og der kommer flere til. 

 

Mange af gaderne er stadigvæk brostensbelagte, og der kører kun meget få biler i Latinerkvarteret, men til gengæld er der ret mange cykler. Især Mejlgade er fyldt med cyklende. Det er en af Aarhus’ absolut mest befærdede cykelgader, hvilket tager lidt af glæden ved gadens ellers så hyggelige stemning. Men de mange andre gader er mere fredelige, og flere af dem er omdannet til sommer gågader. 

Hvor går Latinerkvarteret geografisk?

Der er rigtig mange, som er i tvivl om, hvorfra og hvortil Latinerkvarteret går. Guldsmedgade og ned til Nørregade, Kystvejen og lidt af Skolebakken. Mejlgade-kvarteret er med, Rosensgade, Graven, Badstuegade, Volden, Klostergade, Studsgade, Borggade og Pustervig ned til Lille Torv. Det er det område, man kalder Latinerkvarteret i Århus.

Bebyggelsen i kvarteret er meget varieret. Både i bygningsstil, højde og alder. Det er langt fra kun gamle og historiske bygninger i dag, men dem, der er, er generelt godt bevaret. 

 

Et “pænt” og roligt kvarter i dag

Engang var Latinerkvarteret relativt meget barsk og havde ikke verdens bedste ry. Dengang var der mange værtshuse i kvarteret, og tonen var hård. Klientellet var kendt for den kontante facon, og der var ofte slagsmål. Bryggergården i Graven, Ambassadør i Mejlgade, Lions Pub på Pustervig og Øltønden i Studsgade blev lukket på grund af problemer med vold og kriminalitet. Men det er mange år siden, men det fortæller bare at før i tiden, havde Latinerkvarteret ikke noget godt ry. Men meget har ændret sig, og i dag valfarter turister og aarhusianerne til kvarteret. Der er meget gang i kvarteret i dag, og der er mere eller mindre altid mange mennesker. Når det er godt vejr, er der mange af spisestederne, som har udeservering, og pladserne i solsiden er yderst eftertragtede. 

Senest opdateret: 28/02/2024 02:02