Et spørgsmål om ressourcer
Spørgsmålet om, hvorfor der ikke er flere restauranter i Århus og omegn med i den røde guide, er der ikke noget entydigt svar på. Spiseguiden Aarhus har deltaget fysisk i alle prisuddelinger, siden den nordiske guide startede. Dog er prisuddelingen i 2021 online pga. covid-19. Da en stor del af restauranterne har været lukket ned i en længere periode siden uddelingen i Trondhjem 2020, må man formode, at guiden ikke har besøgt så mange steder, som den ville under normale omstændigheder. Man skal huske på, at Michelin ikke har uanede ressourcer. Guiden har ganske enkelt ikke penge til at teste samtlige restauranter, og derfor udvælger man nogle få, som bliver testet – og endnu færre, som kommer med i guiden. Men dem, som er med, er helt sikkert blevet besøgt, anmeldt og testet af inspektørerne.
Michelin-guiden har måske mere end nogensinde før en særlig status blandt restauranter og madinteresserede, også selv om guiden langtfra er fyldestgørende. Derfor skal man også vide, at i en by som Århus er der rigtig mange restauranter, som burde være med i guiden, men som ikke er. Ikke nødvendigvis med stjerner, men med en plate eller bib.
En rigtig god rettesnor, men langt fra komplet
Michelin-guiden er troværdig, og de er knaldhamrende professionelle. Deres inspektører, som de kalder deres anmeldere, er godt uddannede og har en lang erfaring i restaurationsbranchen, før de bliver ansat, og derefter går den interne uddannelse i gang som michelin inspektør.
Michelin guiden udkommer både i bog- og onlineformat, og her er der mere om restauranterne i Aarhus.
Hemmelige og anonyme besøg og anmeldelser
Noget af det, som giver guiden en stor troværdighed, er, at de ikke lefler eller er gode venner med restaurationsbranchen. Der er meget mystik omkring Michelin – og med rette. Deres anmeldere stiller for eksempel ikke op som dommere i alle mulige og umulige konkurrencer for at promovere sig. Tværtimod, så er deres anmeldere, eller inspektører meget anonyme og ukendte. Navnene på dem er det de færreste, som kender. De bestiller altid bord i et andet navn, og Michelin flytter deres anmeldere rundt, så der ikke er nogen, eller meget lille risiko for, de bliver spottet på restauranterne. De sætter en ære i at være anonyme og anmelder det, som “alle” får at spise. Det er prisværdigt, og noget af det som indgyder til respekt og ikke mindst høj troværdig. De danske madanmeldere hos landets store danske aviser er kendt af de fleste inde for restaurationsbranchen, og får næppe samme oplevelse som helt almindelige restaurantgæster. Kokkene og restauratørerne lefler for dem, da de jo godt ved, at en god anmeldelse betyder rigtig mange penge og fulde huse.
Historien om Michelin-guiden
Der hersker bred enighed om, at Michelin-guiden har en helt særlig status blandt kokke og restauratører. Grunden skal givetvis søges flere steder. Men at det hele startede i år 1900 kan ikke betvivles. Her startede Michelin-brødrene, André og Edouard, guiden. Det sket i bestræbelserne på at få de nyslåede franske bilejere ud på vejen og opleve, hvordan verden bag rattet i deres biler så ud. Det skete med den hensigt, at de ville sælge flere Michelin bildæk, da det var dæk til biler, de levede af. Guiden blev blot lavet for at lokke flere ud at køre, og det gjorde de med information og tips til, hvor bilisterne skulle spise henne.
Michelinguide rummede dengang både vejkort og oversigter over tankstationer langs landevejene. Men selvfølgelig også råd om dækskifte og en liste over gode steder til overnatning og restauranter man kunne spise på. Det var først i 1926 at guiden begyndte sin snart 100-årige tradition med at uddele stjerner til restauranterne.
Læs også