Den store hvede-guide: Find de gode varme hveder i Aarhus

 

Æg, sukker, gær, salt, smør, kardemomme, mælk og hvedemel. Denne ret simple blanding af ingredienser har siden 1700-tallet dannet grundlag for det populære og vidt udbredte surdejsprodukt, hveder. Det hvide brød med er næringsgrad nærmest som slik blev i første omgang bagernes mulighed for at efterleve de religiøse bodsdage og holde arbejdsfri St. Bededag ved at producere brød, der med god samvittighed kunne tilbydes kunder til fortæring den efterfølgende dag.

 

En tradition af de gode 

Den samfundsmæssige og religiøse udvikling gennem de seneste århundreder har ikke skadet hvedernes popularitet, men dog flyttet grundlaget for produktionen fra religion til danskernes foretrukne bibeskæftigelse, hygge!

 

Nu er de varme hveder det trækplaster, der bringer familier, venner og bekendte sammen om bordet med brødbjerget, rigeligt med tandsmør og evt. på toppen marmelade, ost eller pålægschokolade. Så går snakken om dagligdagens fortrædeligheder, ”kan du huske dengang” eller planerne for den kommende fredag og fridag, der jo meget behændigt lægger op til en weekend. Jo, danskere arbejder med et praktisk sindelag og er ganske alene om denne helligdag, fire fredage efter påske. F.eks. ligger den tyske ”Buss & Bettag” i november måned med bønner og omvendelse i centrum. Hver sine traditioner, men danskerne har i hvert tilfælde, uanset motiv, ikke givet en ”sveder” til de varme hveder!

 

Aarhus har altid et stort udvalg af hveder op til St. Bededag. Vi har samlet de steder som laver hveder i Aarhus her:

Som en ”allemands-spise” har prisniveauet på hveder aldrig ligget i den høje og tunge ende, men mon ikke at vi -også her- skal belave os på nye tider på baggrund af den ulykkelige situation i Ukraine? Landet er verdens største eksportør af landbrugsprodukter, heriblandt hvede, og kæmper pt. med at få skibet høsten ud gennem Sortehavet. Konsekvenserne kan blive varemangel for verdenssamfundet, hvis de ukrainske producenter bliver tvunget til at destruere store dele af høsten og ligeledes forårsage højere indkøbspriser. Til St. Bededag 2023, 5. maj, er vi alle blevet klogere…

 

Familien Danmark behøver dog ikke at omlægge privatøkonomien eller føje en ny post til budgetkontoen pga. de lækre hvedeknopper. Prisniveauet og -følsomheden er ganske behersket, da en hvede kan erhverves for 2 til 10 kr. i de store supermarkeder og bagerforretninger. Kom maj, kom du søde hvede…

Senest opdateret: 28/02/2024 11:02