Flame Burger på Aarhus Ø

Hveensgade 1, 8000 Aarhus C 22 18 76 86

Åbningstider

  • Lukket
Vis næste 7 dage Åbningstider hele året Luk åbningstiderne

april åbningstider


Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
1.
2.
3.
4.
5.

 

På det lille og hyggelige Tørv ligger Flame Burger. De har også en burger-joint i Viby, men den, de holder til i på Aarhus Ø, er en food truck. Her er åbent hver dag, selvom vejret ikke altid byder på fuld sol. 

 

Tørv har flere madboder, og her er en helt særlig stemning. Et fristed midt i den store nye bydel. Flere af boderne er drevet af små passionerede madiværksættere.

 

Maden hos Flame Burger 

Det handler selvsagt om burgere. Og dog. Der er lidt snacks som side dish. Udvalget er ikke voldsomt stort, men til gengæld skarpt. Her har man gjort sig umage, og hver eneste burger, der ryger over disken, skal være perfekt.

 

De hjemmelavede dressinger laver folkene hos Flame Burger selv. Til alle burgerne vel at mærke. En af ejerne er uddannet kok og har i tidernes morgen arbejdet på en af Aarhus’ bedste restauranter. Om det er grunden til, at deres mad er utrolig velsmagende, vides ikke. Men det er et godt bud. Burgerbollerne bliver bagt dagligt hos en lokal bager. 

 

Udvalget er en blanding af klassiske burgere tilsat et par af de mere moderne. Hamburger, cheeseburger, chickenburger og veggiburger er de velkendte. Af de nye kan nævnes chiliburger, mexiburger og ikke mindst flamestyle bearnaise, som er den helt nye dreng i klassen. Den laves kun i afdelingen på Aarhus Ø. Alle burgerne laves med rå og syltede rødløg, syltede agurker og husets dressing.

 

Respekt for kødet 

Noget af det, som skiller Flame Burger ud fra en del konkurrenter, er deres bøffer. De fleste burgerbarer griller eller steger deres burgere tørre og gennemstegte. Det gør de ikke hos Flame Burger. De spørger alle kunderne, hvordan de vil have stegt deres bøf. Deres bøffer er utrolig saftige, og man kan virkelig smage kødet. Vi anbefaler, at bøfferne skal være rosa.

 

Kyllingekødet marinerer de selv og bruger deres egne krydderier, hvilket har gjort den til en seriøs kandidat til bedste chickenburger i Aarhus. 

 

Masser af siddepladser

Torvet eller Tørv på Aarhus Ø er en lille oase midt i det hele. Her er man midt på Aarhus Ø og ikke i det nybyggede område, men på kanten til den gamle havn. Der er en del bænke og borde, som er fælles for alle boderne. Så det er ikke siddepladser, der mangler. 

 

Der er slået et stort telt op, som står der permanent, så man kan sidde i læ og spise og drikke. 

 

Prisniveau

Det er lavt, når man tager kvalitet og smag med i regnestykket. Burgerne er gode, og de mætter godt. 79 kr. for en hjemmelavet burger er en god pris i Aarhus. Hvis man smider 40 kr. oveni, så får man en menu med vand/sodavand, pomfritter samt en valgfri dip. Det er helt igennem fair priser så meget mere value, end man får hos de større burgerkæder. 

 

Takeaway hele året 

Flame Burger på Aarhus Ø er en food truck, og der er mest gang i den, når vejret er godt. Men de laver takeaway hele året. Både som afhentning, men de har også lavet aftaler med de store udbringningstjenester, så man kan få maden leveret til døren. 

 

Senest opdateret: 20/10/2023 12:10