Delemad er blevet hot, men også en svær størrelse
Vi skal alle være sociale og dele maden med hinanden, men det er ikke helt problemfrit.
En pæn stor del anser social dining for at være en cool og trendy oplevelse, som “man” helst skal prøve. Social dining indebærer at dele sin mad med venner, familie eller endda fremmede ved fælles borde eller i delte måltider. Delemad skaber en social atmosfære, hvor man kan dele oplevelsen, nyde og snakke om forskellige retter sammen. Men det er ikke altid for nybegyndere.
Kræver “man” holder igen
Social dining med delemad kan være cool, fordi det fremmer samhørighed, fællesskab og muligheden for at prøve forskellige madoplevelser på en unik måde. Det kan også være en god måde at lære nye mennesker at kende og skabe nye venskaber. Restauranterne serverer typisk retterne på et eller flere fade. Og her skal man være skarp til hovedregning, inden man går i gang med fadet. Hvis de første tager for meget, er der ikke noget mad til de sidste. De kan godt ende pinligt, og blive et lidt rodet affære at dele med dem som ikke har fået noget.
Det er da sjovt, hvis man er delevenlig
Trenden med social dining er blevet stadig mere populær, da folk søger efter mere sociale og interaktive madoplevelser, der går ud over traditionelle restaurantbesøg. Så ja, mange mennesker finder social dining cool, og det kan være en spændende og sjov måde at dele madoplevelser på.
Ængsteligheden vokser ved bordet, mens man forsøger at fordele kammuslingerne og det ulige antal gulerødder monteret på en creme af peberrod samt skære foie gras’en i det rigtige antal stykker. Ingen tør tage den sidste oksemørbrad med kantareller på fadet, udelukkende af frygt for at fremstå grisk og grovædende.
Er delemad bæredygtigt?
Ja, delemad eller social dining kan være bæredygtigt, især når der ligger omtanke og hensyn til miljøet bag. Men det kan også være det modsatte. Her er nogle grunde til, hvorfor delemad kan være bæredygtigt:
Mindre madspild: Når man deler maden, er der ofte mindre risiko for madspild, da portionerne kan tilpasses, så de passer til antallet af deltagere. Der er altid en eller flere som er mere sulten end de andre. Det betyder, at man kan undgå at overkøbe eller lave for meget mad, der kan ende i skraldespanden. På den måde er delemad en god idé.
Optimerede portioner: Ved at dele måltiderne kan man optimere portionerne og undgå, at deltagerne tager mere, end de kan spise. Dette kan bidrage til at reducere fødevareaffald og have en positiv indvirkning på miljøet.
Reduceret energiforbrug: Når man laver mad til flere personer på én gang, kan det føre til et mere effektivt energiforbrug end hvis man kun laver mad til en enkelt eller to. Det kan være mere energieffektivt at tilberede større portioner end flere individuelle retter.
Fællesskab og social samvær: Delemad fremmer en følelse af fællesskab om måltidet, hvor folk samles omkring bordet for at spise. Det kan også øge bevidstheden om madspild og bæredygtig madpraksis.
Det er dog vigtigt at bemærke, at bæredygtighed i forbindelse med delemad også afhænger af en del andre faktorer som valg af fødevarer, transport og indkøb af lokale og sæsonbestemte ingredienser. Når det udføres med omtanke og opmærksomhed på miljøet, kan delemad være en bæredygtig praksis, der bidrager til at reducere miljøpåvirkningen.
Ofte er delemad god value for money
Nogle restauranter laver udelukkende delemad, og har ikke a la carrte. Når man tilbyder muligheden for at dele alle retter, så kan man smage flere serveringer end hvis man gik a la carte. Det gør ofte priserne gode. Afhængig af restauranten og retterne kan dette enten være billigere eller dyrere end at bestille individuelle retter. I Aarhus er der restauranter som laver delemad, og hvor man kan få 13 serveringer for under 400 kr..
LÆS OGSÅ:
Hvad er forskellen på Parmigiano Reggiano og Grana Padano?
Besøg Restaurant Ombord i Aarhus
Nyd frisk og lækker sushi hos A+ Siam Sushi i Frederiksgade – et must for sushielskere