Klikjagt og tomme overskrifter

Danske og udenlandske medier er fanget i en desperat jagt på klik – ofte på bekostning af substans. Overskrifterne lover meget, men leverer sjældent indhold af større værdi. Men trods det bruger en stor del journalister misvisende og overdrevne overskrifter til deres artikler udelukkende for at få klik. Sådan er det, åbenbart!

 

“Michelinkok”-inflationen

I den danske kokkebranche – måske særligt i provinsen, er der opstået en voldsom selvpromovering og selviscenesættelse omkring Michelin-begrebet, hvilket ikke “kun” skyldes restaurationsbranchen, men i høj grad også medierne og ikke mindst de sociale medier. 

 

I dag kan titlen “Michelinkok” tilsyneladende opnås gennem de løseste forbindelser:

• At have været i praktik på en Michelinrestaurant.
• At have været elev på en Michelinrestaurant.
• At have arbejdet som opvasker på en Michelinrestaurant.
• Blot at kende nogen med tilknytning til Michelin-verdenen, og hjulpet til en aften eller kørt catering for en Michelinrestaurant. 

 

Hvad er en “Michelinkok” egentlig?

En “Michelinkok” er i realiteten blot en kok, der på et eller andet tidspunkt har arbejdet på en restaurant, som er nævnt i den franske Michelinguide. Titlen fortæller absolut intet om personens rolle, uddannelse eller erfaring og vedkommende kan have været opvasker eller køkkenchef, have arbejdet der i en uge eller fem år. Ingen ved det, og ingen stiller spørgsmål ved det. Titlen bruges ukritisk som et kvalitetsstempel uden nogen form for verifikation.

 

Den kommercielle virkelighed bag Michelin-myten

Michelinguiden er i sin kerne blot en kommerciel restaurantguide ejet af det franske dækfirma Michelin. Guiden blev oprindeligt skabt i 1900 for at få bilister til at køre længere og dermed slide mere på deres Michelin-dæk. Denne kommercielle oprindelse overses ofte, når guiden i dag ophøjes til gastronomiens højeste dommer. Der skal også nævnes, at der er kæmpe forskel på om en restaurant har 3 stjerner eller blot nævnt med en anbefaling i Michelinguiden. 

 

Troværdighed intakt trods hypen

Trods al Michelin-hypen må det anerkendes, at Michelinguiden stadig er blandt verdens mest troværdige restaurantguider. Dog har den sine begrænsninger – den er sjældent den bedste kilde til lokal mad og inkluderer kun relativt få udvalgte restauranter i hvert område. For den rejsende, der ikke kender en by, vil lokale professionelle guider ofte give et mere nuanceret og brugbart billede af madscenen.

 

Kokkestjernernes opståen

Fænomenet begyndte i 1990’erne, hvor kokke som Henrik Boserup og Claus Meyer gennem tv-programmer blev Danmarks nye superstjerner. Siden har internationale kendiskokke som Gordon Ramsay og danske TV-personligheder som Nikolaj Kirk, Jesper Koch, Dak Wichangoen og Jakob Mielcke yderligere cementeret kokken som ny medie-darling. I dag vrimler tv-kanalerne med madprogrammer i et overdrevent antal. Det er som om , at der gået reality i alt der kan spises. 

 

Som Politikens madanmelder Joakim Grundahl præcist formulerede det: “Kokken er blevet en moderne afgud, der dyrkes som et kunstnerisk geni. Og rundt om ham knæler den kreative klasse og livsstilsguruerne som disciple.” Et tankevækkende citat fra Joakim Grundahl.