Da tidl. fødevareminister Dan Jørgensen lancerede et valg af Danmarks nationalret til afholdelse i anden halvdel af 2014 udløstes umiddelbart flere kritikpunkter, der i nogen grad overskyggede den sikkert påtænkte intention om at samle nationen ved bordet. Kampagnen fik aldrig rigtig luft under vingerne og stor flyvehøjde med i alt kun ca. 60.000 deltagere i afstemningen. Desuden faldt kampagneprisen på 1,2 mio. kr. også mange for brystet. Til gengæld var resultatet ret entydigt med ca. 44% af alle stemmer på retten ”Stegt flæsk med persillesovs”. Alligevel lød røsterne fra folkedybet, ”hvad med smørrebrød eller hotdog?
Ikke en dansk opfindelse
Det ville nu være lidt af en tilsnigelse at kalde hotdoggen for dansk trods dens popularitet på vores hjemlige breddegrader. Flere lande og regioner gør krav på faderskabet helt tilbage fra 1600-tallet, men efterhånden er der fundet konsensus på historien om en tysk pølsemager fra Frankfurt am Main i anden halvdel af 1900-tallet med en berømt ”Dachshund”(gravhund) i butikken, som opfinder af den tids hotdog. Fra Mellemeuropa gik turen så mod vest til det store kontinent, til USA, hvor nye ideer og trends på det tidspunkt florerede i nærmest ustoppelig grad. Her var begrebet Dachshund en stor – for stor – udfordring, og således blev den mere mundrette hotdog født, der derpå gik sin sikre sejrsgang ud i verdenen.