Den 10. november serveres der i de fleste danske hjem og på en del restauranter gåse- eller andesteg i anledning af mortensaften. Hvad er historien bag den lidt pudsige aften, og hvad er på menuen på de aarhusianske restauranter? Vi har lavet et overblik over, hvem som serverer and mortensaften.
Historien bag mortensaften
Traditionen går helt tilbage til 300-tallet i Frankrig, hvor Martin af Tours eller Sankt Martin, som vi i Danmark kalder Morten Bisp, blev betragtet som hellig, da han kunne helbrede syge. Derfor skulle han udnævnes til biskop, hvilket Martin ikke ønskede og gemte sig blandt gæs. De skræppende gæs afslørede ham, og som hævn beordrede Martin gås på bordet på denne dag. Martin af Tours’ dødsdag er den 11. november, og det fejrer vi i Danmark dagen før, den 10. november, hvor vi afholder mortensaften.
Hvorfor and fremfor gås?
I Danmark sætter vi gaflen i en veltilberedt andesteg fremfor gåsestegen. Begrundelsen er vel, at gåsestegen er stor og dyr, mens andestegen passer bedre til en almindelig dansk familie i både størrelse og pris. Ikke fordi gæs ikke smager godt, for det gør de, men de er ikke så populære som ænder er. Ud over det, så finder man sjældent gæs i et dansk supermarked.
En god anledning til at samles
Mortensaften sættes i forbindelse med tradition, hygge og god mad. Venner og familie er samlet og andestegen kommer på bordet. Det er mange steder ikke så naturligt, som det var i tiden. Skal det være en aften, hvor alle kan læne sig tilbage og nyde den gode mad i godt selskab og hyggelige rammer, så lad en restaurant klare middagen.
Restauranter sørger for aftenen
I Aarhus er der flere restauranter, der står klar med den gennemførte middag til mortensaften. På menuen er ofte tre retter, hvoraf hovedretten er omdrejningspunktet. Her serveres en form for andesteg med kartofler og andesauce sammen med tilbehør i form af fx rødkål. Vil du hellere spise hjemme er takeaway også en mulighed.