Baunes Pizza og XL Burger – lukket permanent

Joh. Baunes Plads 1, 8000 Aarhus C

Lukket - spisestedet er lukket permanent

 

En lille pizza- og burgerbar finder du på Joh. Baunes Plads ved Marselis Boulevard. Baunes Pizza & XL Burger er navnet. Skuret, som det faktisk er, står på en grusplads med plads til parkering. En gammel benzinstation var der tidligere her. Umiddelbart ser det ikke så indbydende ud, men der er ofte gang i pizzaerne og burgerne. Dermed må man også forvente lidt ventetid, så overvej det inden bestillingen.

 

Maden

Pizzaer er naturligt nok det store udvalg her. Du kan vælge mellem almindelige, Deep Pan, indbagte, familie- eller børnepizzaer. Men der er også hjemmelavede burgere størrelse XL og diverse grillretter.

 

Pizza

Alle pizzaerne er med tomat og ost. 31 forskellige er der i udgaverne almindelig, familiepizza og Deep Pan. Sidstnævnte er blot med tykkere bund. Desuden kan du selv sammensætte din pizza. Er du til de indbagte, finder du fire forskellige her. Generelt er pizzaerne meget mættende og ikke italian style. 

 

Grillretter er der også et pænt stort udvalg af. Her kan fx vælges ½ kylling med pommes frites, agurkesalat, ketchup, remoulade og pommes frites sauce eller kebabmix, pølsemix, rullekebab i friskbagt brød med kebab, salat, tomat, agurk, løg og dressing eller en falafeltallerken. 

 

Skal der lidt sundt til, er der tre forskellige salater. Alle er med tomat, salat, agurk og dressing.  Derudover vælges tun, kylling eller oliven og feta. 

 

Burgere

7 hjemmelavede XL burgere og 5 almindelige er udvalget. Klassiske som bacon cheese eller chicken, men også bearnaise og en mexicansk er på menukortet. 

 

Drikkevarer

Det er ikke drikkevarerne, du skal komme efter. Her er blot vand eller de klassiske sodavand som Coca Cola, Fanta og Sprite. De kommer dog i tre forskellige størrelser. 

 

Atmosfæren

Det er virkelig fastfood, du finder her. I hvert fald ikke et sted man bliver hængende. Her er intet gjort for hyggen. Faktisk roder det en smule, men betjeningen er arbejdsom, venlig og smilende. 

 

Prisniveau

Det må siges at være billige pizzaer på menukortet. De fleste pizzaer ligger på 65 kr.. Margheritaen, der er den billigste koster 50 kr., mens den dyreste er Meat Lover med oksekød, kebab, pepperoni, skinke, bacon og pølser, der har en pris på 75 kr.. De hjemmelavede XL burgere koster 50 kr. for den billigste og op til 75 kr.. 

Tjek den komplette brunch-guide til Århus her:

 

Senest opdateret: 28/09/2022 09:09