Jenin
Åbningstider
- Lukket •Åbent 11:00 - 21:00
- Lørdag• 11:00 - 21:00
- Søndag• 11:00 - 21:00
- Mandag• 11:00 - 21:00
- Tirsdag• 11:00 - 21:00
- Onsdag• 11:00 - 21:00
- Torsdag• 11:00 - 21:00
Jenin er et mere eller mindre autentisk palæstinensisk spisested i Ryesgade i Aarhus. Det er hjemmelavede, mellemøstlige retter, som laves fra bunden, der serveres hos Jenin. Her er en hyggelig stemning, og betjeningen er imødekommende. Jenin har åben mandag til lørdag kl. 11 til 20.
Maden
Alt er lavet fra bunden i følge ejeren, og retterne er sunde, næringsrige og kan laves veganske. Det er uanset om vi taler om dressinger, humus eller Baba-Ganoush. Der er fokus på smagen. Kokkene i køkkenet er opvokset i Palæstina og har taget de oprindelige teknikker og opskrifter med sig. Særligt falaflerne skiller sig ud, og dem er der kræset særligt om. De er sprøde på ydersiden og har blødt indre fyldt med smag af krydderier.
Bowl
Der kan vælges en af de bowls, som Jenin har sammensat, eller du kan selv blande din bowl. Hovedindholdet kan være falafel, halloumi-ost, sish-tawuk (kylling) eller kafta (krydret hakkebøf). Bowlen fyldes godt op med grønt og salat som humus. Bowls kan også vælges som menu med pommes frites og valgfri drik.
Sandwich
Der er to slags brød: Pita eller arabisk brød, som er en form for wrap. Ud over grønt og smørrelse er valgmulighederne falafel, grillet kylling, krydret hakkebøf, halloumi. De hjemmebagte pitaer fyldes til randen med grønt og salater fra disken.
Vegan salater
Du kan også købe salaterne som ekstra. Her er bl.a. hummus, Baba-Ganoush og M’jadara. Alle salaterne serveres med brød.
Atmosfæren
Når man kommer ind i caféen, fanges man af et detaljeret vægmaleri, der fylder den ene væg. Det forestiller en typisk landsby i Palæstina. Disken lyser op med hjemmelavet fyld i alverdens farver. I caféen er der flere siddepladser. Det samme er der udenfor, hvis vejret er til det. Betjeningen er venlig og guider gerne, når bowlen eller sandwichen skal fyldes.
Prisniveau
Hos Jenin er priserne moderate. En bowl koster 89 kr., med mindre du selv bygger den, hvor prisen så er 99 kr.. En sandwich står til 69 kr., mens en sandwichmenu med pommes frites og drikke koster 109 kr.. Salaterne står alle til 39 kr. og der medfølger brød.
LÆS OGSÅ:
Berlin Gemüse Döner på Frederiks Allé
Oplev ægte bosnisk grillmad på Partizani Grill i Aarhus