Morfars Smørrebrød og Take Away
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 15:00
- Lørdag• Lukket
- Søndag• Lukket
- Mandag• 08:00 - 15:00
- Tirsdag• 08:00 - 15:00
- Onsdag• 08:00 - 15:00
- Torsdag• 08:00 - 15:00
Det dufter af nybagt brød, og de farvestrålende smørrebrød fanger øjnene, når du træder ind i den lille butik, Morfars Smørrebrød og Take Away, på Frederiks Allé. Mere end 50-års erfaring i restaurationsbranchen har Jennie og Mette, der er holdet bag Morfars. Friskbagt brød, smørrebrød og danske livretter er, hvad de slår sig op på.
Mest af alt, så minder Morfars om en god gammeldags smørrebrødsforretning af den slags, som sætter en ære i det de laver.
Maden
Hos Morfars Smørrebrød og Take Away laver de mad som i gamle dage, fra bunden og kun med gode råvarer. De ændrer butikken tre gange dagligt. Bager om morgenen, smørrebrød til frokost og danske retter om aftenen. Udvalget af smørrebrød er stort. Over 30 forskellige slags pålæg hver dag. Du kan vælge mellem tre størrelser; håndmadder, almindelig eller luksus. Der er tydelig forskel på størrelsen, hvilket let kan ses.
Derudover byder menukortet på frokostretter som tatar, pariserbøf, stjerneskud og frikadeller med kartoffelsalat. Der er også to tapasretter at vælge mellem, ligesom hovedretter som stegt flæsk, vikingegryde eller flæskesteg kan bestilles hos Morfars.
Morfars sætter en stor ære i at lave så meget som muligt fra bunden. De laver selv flæskesvær, urtemayonaise, remoulader, sylter rødbeder og sågar ristede løg til luksus stykkerne samt deres populære agurkesalat.
Friskbagt brød
I hverdagene har de morgenbrød fra 06 til 11. Lørdag og søndag er det mest bageri med brød, morfarsnegl, morfarkringle og morfar rugbrød, klassiske flødekager og lagkager samt smørrebrød på bestilling.
Takeaway
Morfars er mest takeaway, men der er plads til 8 gæster. Siddepladserne er mest beregnet til, at folk kan sidde ned, mens de venter og måske drikke en kop kaffe eller til håndværkeren, der ikke gider sidde i bilen og spise, men lige trænger til 20 minutters ro og fred. Betjeningen er smilende og hjælpsom.
Prisniveau
Du kan blive mæt for omkring 100 kr.. Det er fair priser for hjemmelavet og velsmagende mad.