Slagter Stjernholm

Gudrunsvej 7, 8220 Brabrand 86 25 35 39

Slagter Stjernholm er en institution i Brabrand, og har siden 1973 opbygget en trofast og kæmpestor kundekreds. Råvarer og kvalitet har alle dage været høj, og udbuddet har aldrig været større. Slagter Stjernholm ligger i City Vest og har nærmest egen indgang, så man behøver ikke igennem centeret for at handle hos slagteren. Der er altid håndmadder, smørrebrød, stjerneskud, sandwich og forskellige færdigretter to go hos Stjernholm. Ved større eller mere specifikke bestillinger skal man bestille i forvejen. Hvis de har tid, så laver de bestillingen, mens man venter. Hos Stjernholm er der også fiskehandel i det ene hjørne af den store forretning. Her er altid friske fisk, men også en del røgvarer.

 

Smørrebrødet hos Slagter Stjernholm

Der er noget stolthed til det klassiske slagterhåndværk hos Stjernholm. Stykkerne er også fra den traditionelle smørrebrødshåndbog. De laves i fire forskellige størrelser. Håndmadder, smørrebrød i mellemstørrelse, smørrebrød i størrelse stor og ikke mindst luksussmørrebrød. 

Forskellen på de forskellige størrelser er primært, hvor stort brødet er og hvor meget pålæg, der er på. Tilbehøret er der nok af, og nogle vil også mene, der er for meget. Men så kan man jo bare tage det af. Pålægget er der ikke sparet på, og skiverne er langt fra papirtynde.

Sandwich er der også altid på menukortet. De er mere eller mindre med valgfri fyld. Her menes kødet eller pålægget, som er i. Alle sandwich er med frisk salat og grønt og smurt med en hjemmerørt salatmayo. Der er også en vegansk sandwich fast på kortet hos Slagter Stjernholm i Brabrand.

Ellers er det tapas, pølse- og ostebord samt frokostplatter, der er noget af det, som Stjernholm er kendt for. Der er også egnsretter som takeaway, og retterne skifter hver dag. Maden skal typisk opvarmes inden servering, men det er en let opgave, og alt er tilberedt på forhånd. 

 

Prisniveau

Det er sympatisk grænsende til en god pris. Der er fire forskellige prisklasser for smørrebrød. Her starter vi ved 15 kr., 24 kr., 30 kr., og luksussmørrebrødet koster 37 kr.. Et stjerneskud koster 75 kr.. Priserne på de daglige egnsretter svinger og koster typisk mellem 70 og 90 kr..

Slagter Stjernholm holder som før nævnt til i City Vest, og har deres egen indgang. Her er masser af gratis parkeringspladser lige uden for døren, hvilket ikke er uvæsentligt, når man skal hente sin mad.

Senest opdateret: 05/04/2022 11:04