Shawarma Aarhus: En opdateret guide til byens mange ruller

 

En shawarma kan være et måltid mad af høj klasse. Shawarmaen eller rullen, som den også kaldes, har en enkelthed over sig og er nem og hurtig at spise. En shawarma er ikke længere kun tømmermændsmad, tværtimod. Det er fastfood i ordets bedste forstand.

 

Aarhus har nogle af landets bedste shawarmaer. Sådan er det. Folk kommer langvejs fra for at smage rullerne. En shawarma-joint er blevet kåret som Danmarks bedste i en af de store landsdækkende aviser. Den opmærksomhed smitter også af på en del af de andre shawarma-barer, som også har løftet kvaliteten og smagen af deres shawarmaer.

 

Den bedste shawarma i Aarhus er med i guiden, men da alle er med, så er den dårligste også med. Vi har over 60 spisesteder med i vores shawarma-guide og hvis du leder efter en god shawarma Aarhus C, så er du landet det rigtige sted. 

 

Lad os nævne nogle gode spisesteder som laver shawarma i Aarhus. Det er Royal Shawarma, Uncle’s, Shawarma King, Shawarma Bar, Hos Billlal og Shawarmamesteren.

 

Pris og kvalitet hænger sammen

Inden man køber sig en rulle, bør du overveje, hvilken kvalitet du ønsker. Hvis du tror, at du kan få en shawarma med kød fra fritgående kvæg, økologisk salat og danske tomater, hjemmebagt brød og hjemmelavede dressinger til 40 kroner, så er det løgn. Gode råvarer koster, og alt hjemmelavet er alt andet lige dyrere at lave end præfabrikerede og langtidsholdbare råvarer, som kommer i store plastikspande. Men dermed ikke sagt, at mad som har en lav pris, ikke kan smage godt, for det kan det absolut, men man skal bare vælge de “rigtige” steder.

 

Her er guiden over dem, som fast laver shawarma i Aarhus:

Shawarma Bar 

Guldsmedgade 8
8000 Aarhus C

Royal Shawarma Bar

Ryesgade 28
8000 Aarhus C

Shawarma Eliten

Hovedgaden 33
8220 Brabrand

Lilians Cafe

Fredensgade 45
8000 Aarhus C

The Yummy Corner

Vestre Ringgade 72b
8000 Aarhus C

Al Rayes – Pizza & Manakish

Inger Christensens Gade 96
8220 Brabrand

Den Lokale Shawarma

Frederiks Alle 129 A
8000 Aarhus C

Emma Pizza & Grill

Sønderborggade 9
8000 Aarhus C

Frederiksbjerg Pizzeria

Frederiks Allé 172
8000 Aarhus C

Rundhøj Pizza & Grill

Rundhøjtorvet 2
8270 Højbjerg

Hawaii Pizza

Grønnegade 41
8000 Aarhus C

Shawarma House

Frederiksgade 53
8000 Aarhus C

Pita’s

Tordenskjoldsgade 67
8200 Aarhus N

Hummus & Pita Bar

Randersvej 23
8200 Aarhus N

Århus Kebab House

Viborgvej 36  
8000 Aarhus C

Bella Napoli

Rosenvangs Allé 258
8270 Højbjerg

Hos Bilal i Bazar Vest

Edwin Rahrs Vej 32, butik nr. 58
8220 Brabrand

Andalus Shawarma

Silkeborgvej 247
8230 Åbyhøj

Marcel’s Shawarma

Skanderborgvej 183
8260 Viby J

Chicken East 

M.P. Bruuns Gade 9
8000 Aarhus C

Aladdin Döner & Sandwich

Vestergade 7 st. th.
8000 Aarhus C

Yamas

Vestergade 53
8000 Aarhus C

Uncle’s

Vestergade 7
8000 Aarhus C

Narnia Pizza & Burger

Viborgvej 26
8000 Aarhus C

Lidt historie om “rullen”

Shawarma stammer oprindeligt af det tyrkiske ord çevirme. Frit oversat betyder det at vende, dreje eller kredse omkring. Et andet ord er begrebet döner kebab, som blot betyder roterende grillet kød, eller det græske ord gyros, som betyder vendt. Alle tre i samme genre. Det siges, at shawarmaen menes at have sin oprindelse i Tyrkiet – helt tilbage i 1700-tallet. Tyrkere og armeniere tog rullen med til Grækenland i 1920’erne – og her blev den hurtig en succes. Senere tog de tyrkiske gæstearbejdere det videre til Nordeuropa, herunder Danmark og Tyskland. Det burde ikke være den store overraskelse, at Berlin er den nye og hippe shawarma-hovedstad.

 

Kødet betyder, næsten alt

Dog skal det siges, at der langt fra er kød i alle ruller. Fair nok, og tendensen går mod mindre kød. Men i en traditionel shawarma handler det i høj grad om kødet. Hvis det ikke er godt, så er resten ligegyldigt. De bedste har tre slags kød at vælge mellem. Lam, okse og kylling. Sidstnævnte er sværest at lave godt, da kødet langt de fleste steder er tørt. Kødet skal helst være saftigt, lettere grillet og krydringen skal være balanceret og løfte smagen af kød. Det er ikke kødet, som skal smage af chili. Et spyd skal være hjemmelavet og helst have ligget i marinade i omkring et døgn eller mere. Det er afgørende, at kødet er skåret i tynde skiver og er af god kvalitet. Ganske få bruger hakket kød i deres shawarmaer, men den tid er ovre. I dag bruger de fleste skært oksekød. 

 

Hjemmebagt fladbrød er bedst

I Aarhus er der kommet rigtig mange med på shawarmaholdet i de seneste år. Det gør, at konkurrencen er skærpet. Hvis man vil have kunder, skal man skille sig ud. Om det er på kvalitet, beliggenhed, åbningstider eller priser er op til den enkelte shawarma-ejer. Men det er en jungle at finde ud af, hvem der laver hvad, og hvad deres specielle dna er. Men i den her shawarmaguide prøver vi at holde styr på fakta hos byens mange shawarma-steder. De steder i Aarhus, som stort set altid ligger i toppen, laver altid friskbagt fladbrød, hjemmelavede dressinger og har mere salat end blot den kedelige iceberg. De har andet garniture, såsom syltede rødløg og rødkål. Udover det så har de også deres egne signatur chilidressinger med forskellige styrker. Det tæller kun en vej, og det er opad. 

 

Fastfood og sene åbningstider

En del af Aarhus shawarma-barer holder åbent til sent om aftenen, og nogle har åbent til tidlig morgen. Der er meget stor forskel på åbningstiderne, og flere af stederne er ikke ligefrem verdensmestre i at opdatere dem. Hos Spiseguiden Aarhus gør vi en dyd ud af at tjekke fakta og have de rigtige oplysninger, herunder de gældende åbningstider. 

 

Øl passer perfekt til shawarma

Stort set alle, der laver shawarma i Aarhus, gør meget lidt ud af drikkevarerne. Det er de store sodavandsfirmaer, som sidder på det marked, og der er ikke meget spændende over det. Desværre. Her har Aarhus’ shawarmasteder meget at lære i forhold til København og Berlin. Et faktum er, at nogle typer øl passer helt perfekt til shawarma og løfter hele madoplevelsen – men indtil videre må vi nøjes med Cola Cola og Pepsi plus, hvad de ellers laver af sukkervand. 

Senest opdateret: 26/03/2025 11:03