Husker du Bistro Goulu på Havnen i Aarhus?

 

Bistro Goulu var en del af Hantwerk og en oase af semifransk charme med et skandinavisk twist. De åbnede i sommeren 2018 og måtte lukke i 2021. Bistroen blev drevet af et engageret hold, heriblandt Martin Tønnesen, René Vinding og selvfølgelig trioen Lasse Munkholm, Frederik Madsen og Kenny Liland. Disse sidste tre havde en fortid sammen fra deres tid i Restaurant ET, og deres samarbejde var let at aflæse fra menukortets høje standarder.

 

Hvad var det, der gjorde Bistro Goulu unik? 

Måske var det deres beslutsomhed i at levere autentisk fransk mad uden at lade priserne løbe løbsk. Mens andre bistroer gled ind i brasserie-kategorien og hev priserne i vejret, forblev Goulu tro mod sin mission: at tilbyde alle en smag af det franske køkken, uden at det skulle koste en formue.

 

Kvaliteten på maden var altid i top, ikke mindst fordi de tre hovedejere stod i køkkenet næsten hver dag. Dette var ikke bare et spisested; det var et sted hvor kokkene var som kunstnere, og hver tallerken var et mesterværk.

 

Man sad midt i et bryggeri var det en udfordring at parre deres franske delikatesser med øl. Det var ingen let sag, og der blev begået fejltrin, en del. En del af øllet sad ikke lige i skabet til de franske retter.

 

Bistro Goulu er væk nu, men den er ikke glemt. Med åbningen af Atelier 33, ser det ud til, at arven lever videre. Det nye eventyr i M. P. Bruuns Gade blev startet af Munkholm, Madsen og Liland og har allerede skab flotte resultater. 

 

Priserne startede ved 38 kroner

Bistro Goulu var en lille perle på den aarhusianske madscene, og det er intet overraskende, hvis man har klare erindringer om stedet. Med priser, der startede så lavt som ved 38 kroner, skilte den sig markant ud fra kollegerne. Og det var ikke kun priserne, der var lavere – maden var også ekstraordinær god til prisen. Den kombinerede det bedste fra det franske køkken med sporadiske italienske elementer og et lille strejf af dansk finesse. Hvor gode råvarerne var, kan i dag være svært at vurdere. 

 

Dele, ikke dele og måske dele

Menuen var udførlig og tilbød en ganske fin balance mellem dele-retter og à la carte. Det var et velkomment træk i Aarhus, hvor social dining ikke på det tidspunkt var så udbredt. De fem dele-retter til 249 kroner fangede hurtigt opmærksomhed ved de omkringliggende borde. Det var attraktive retter i forhold til prisen, og de var nok det bedste value for money de havde. 

 

Hvad var det så for noget mad de lavede?

Der var blandt andet skærising med laksesoufflé, et glimrende eksempel på deres alsidighed i køkkenet. Med dens rigelige mængde af dild, græskarkerner og en hummerbisque, der var næsten ubeskrivelig i sin fylde og smag, satte denne ret standarden højt. Selvom der blev sagt, at der var græskar i bisquen, var det et faktum, man ikke kunne smage. Det kunne nemlig have risikeret at forstyrrelse af den klassiske smag af bisquen, der var så velbalanceret og skummet til perfektion. De kunne deres franske madbibel de drenge.

 

Rettidig omhu er ikke nogen dum idé

Når en kok har dyb respekt for sin råvarer, viser det sig ofte i den endelige ret. Det var tydeligt i tilfældet med den stegte skærising på Bistro Goulu. Her blev ingenting overladt til tilfældighederne. Fisken var tilberedt til perfektion, så skarp og sprød at man blev blød i knæene. Den risikable balance mellem sprødhed og saftighed var mestret til UG, og det satte en høj standard for, hvad man kunne forvente af en fiskeret.

 

 

Tilbehøret var en moderne waldorfsalat, hvor syltede bladselleri tilføjede en forfriskende knas og syrlighed, der komplementerede fisken perfekt. Og så var der saucen, som var lavet på bagt hjertesalat. En lidt usædvanlig kombi, som der kunne diskuteres om den løftede retten til et nyt niveau. Paneringen var en anden genial detalje – en kombination af soufflefars og brød på toppen. Dette skabte en tekstur, der var både luftig og knasende, et smukt kontrapunkt til fiskens egen sprødhed.

 

Det er retter som den her, der cementerer en restaurant i folks bevidsthed. Respekt for råvaren, innovativ tænkning og en ukuelig dedikation til kvalitet gør ikke blot et måltid mindeværdigt; det skaber et varigt indtryk, der fortsætter med at resonerer lang tid efter, at restaurantens døre er lukket.

 

Agnolotti – dog ikke fransk

Bistro Goulu demonstrerede sit kokkehåndværk med deres agnolotti, en lokal specialitet fra Piemonte i Italien. Gule og røde tomater skabte et visuelt spektakel, mens ricotta og basilikum skabte en lækker dybde i smagen. Parmesanen var generøst anvendt, hvilket gav retten et pikant twist. Det var en smuk kombination af farver, teksturer og smage, der gjorde det klart: Goulu var ikke “kun” en fransk bistro, men en, der kunne fejre flere europæiske køkkentraditioner.

 

 

Den moderne and på haven

I sin tid stjal et confiteret andelår fuldstændig showet. Bønner, hestebønner og en sprød frissesalat komplementerede det møre, kraftfulde andekød. Friske, tynde skiver af rå champignon og surkål tilføjede ekstra lag af tekstur og smag. Dressingen var en kærkommen nostalgisk pleaser – en fin småsød mormor-dressing, der rundede retten af. Og hvad mere kan man ønske end et sprødt skind, der smager fuldt ud af and? Her var at gøre med en ret, der viste, hvad confiteret and kan og bør være.

 

Deres schnitzel – klassiker med en twist

Schnitzelen fra Bistro Goulu var ikke din gennemsnitlige omgang paneret tør svinekød. Den havde fået ekstra opmærksomhed. Dressingen med sennep, den friske frissesalat og de friterede kapers tilføjede alle lag af komplementerende smage og teksturer på en fin måde. Selvom kødet var lidt for tyndt i kanterne og dermed lidt for tørt, var det okay mør. Parmesan og ansjossauce gav retten et uventet, men velkomment spark i den rigtige retning. Det var en fin præstation, der klart viste, at selv en velkendt ret som schnitzel kan forvandles til noget ekstraordinært i hænderne på gode kokke. Retten her var faktisk god til øl, dog en som passer til, og ikke en porter med en alkoholprocent på 10%.

 

Betjening – de var ikke gode til

Konceptet adskilte sig markant fra det sædvanlige restaurantkoncept vi så omkring 2018. Det var hverken en traditionel restaurant, en ølbar eller et gastrobryggeri med restaurant. Det var en helt unik oplevelse. Når man ønskede at bestille mad, skulle man ikke blot kontakte en tjener. Dog kunne man godt stå i kø et godt stykke tid, inden hun/han havdde tid til en. 

 

Udvalget af øl var stort, med flere forskellige øl at vælge imellem. For at sikre, at gæsterne fik den bedste oplevelse, var der en smagsprøve på øllett inkluderet i prisen, før man bestilte en øl. Man fik også anbefalinger fra bartenderen om, hvilken øl der ville passe bedst til maden. Desværre var der dog ikke altid en perfekt match, og man måtte ofte selv gætte sig til den rette kombination til sin mad.

 

Drømmen om en fantastisk beliggenhed

Bistroen befandt sig ved den gamle træbådshavn i Aarhus, og ligesom bådene var der stor fokus på det enestående placering. Rummet i den tidligere “maskinhal”, hvor Hantwerk befandt sig, passede perfekt til de tre kokke. De var enige om, at der var en perfekt atmosfære på kajen, og de var en del af et fællesskab med de andre partnere i Hantwerk, Bryggeriet Humleland og VinDanmark.

 

Konceptet blev anset som godt set af størstedelen. Det var mad på et stabilt plan. Det var ikke kompliceret, men de formåede at give maden noget smag. Det var ikke voldsom tung mad, som fransk mad ofte kan være. Maden var langt bedre end forventet. De klarede det fremragende. Der var ikke så meget mere at sige om det.

 

Alt i alt havde Hantwerk fundet deres niche. Det var ikke en restaurant, men en bryggeri med en vinafdeling og en god bistro under samme tag. 

 

LÆS OGSÅ:

Husker du Angus N’ Chicken House i Frederiks Allé?

Husker du Soup Nerds i Borggade?

Flot anerkendelse: Prisregn over Ærø Whisky