Østrig var først med croissanten
En del tror, at croissanterne stammer fra Frankrig. Det er også let at tro, da Frankrig er kendt for alle deres croissanter. Men det var faktisk en østrigsk bager, som lavede en variant af en giffel, hvor man brugte butterdej i stedet for almindelig gærdej.
En af historierne på, hvordan croissanten er blevet til, kan føres helt tilbage til de osmanniske styrkers besættelse af Wien i år 1683.
Osmannerne ville erobre byen om natten, hvor der var mørkt. Det gjorde de ved at grave en tunnel under byens mure. Til alt held var Wiens bagere oppe og i gang med dagens arbejde. De slog alarm, og derved fik Wien slået osmannerne ud af byen. Som gestus for troppernes sejr bagte bagerne i Wien de små horn (”Hörnchen”) med samme form som halvmånen i det osmanniske flag. De blev senere lavet af butterdej, og var som vi kender dem i dag. I Frankrig var det en østrigsk bager, som introducerede dem i Paris. Netop butterdej med smør er vigtigt. I de bedste croissanter i Frankrig kan der være helt op til 35% smør i. Det ses sjældent i Aarhus, men 25% er ikke ualmindelig.
Dejen er vigtig
En faldgrube, man skal passe på, er, hvis en croissant ikke er luftig, og den bliver for tung og dejagtig. Hvis det var en tør tebolle, man ønskede, så havde man jo ikke bestilt en croissant. Alt for mange croissanter i Århus er desværre ikke den store oplevelse at spise. Hvorfor man ikke gør sig lidt mere umage, kan man kun gætte på, men det er kun de færreste, som har fundet balancen mellem smør og luftig dej. Men dem, som har det, laver også guddommelige croissanter.
Prisen på en croissant er en indikator, men ikke kun
Det koster noget at lave en god croissant. Sådan er det. De dyreste, som koster over 30 kr. stykket, er smørbagte, og har også en god størrelse. Hvis de er friskbagte, er det et stort plus, men det kan man ikke forvente, da croissanter i Aarhus sælges stort set hele dagen. Hvis man falder over en croissant til en fem til syv kr., så kan man være sikker på, at der ikke er brugt smør.
I Danmark må butterdej underligt nok sælges, uden der er nogen form for smør i. Det burde ikke være lovligt, da butter betyder smør på tysk, og hvis man køber butterdej, så regner de fleste med, der er smør i, og ikke billige olie og et hav af tilsætningsstoffer. Men sådan er det, så det er en god idé at spørge, hvad der er i den mad, man tænker på at købe.