Anettes Sandwich i Bruuns Galleri

M.P. Bruuns Gade 25, st. , 8000 Aarhus C 51 48 80 10

Den første Anettes Sandwich så dagens lys i sommeren 2004. Siden har Aarhus og omegn fået seks sandwichbarer. En af dem ligger i Bruuns Galleri på M.P. Bruuns Gade. Her er de tro mod konceptet og har opstillet et par borde, hvorfra man kan nyde maden.

 

Maden

Hos Anettes Sandwich kan du få flere varianter af sandwich, så der er noget for de fleste. Her kan du vælge mellem laks, kylling og oksekød. Er du veganer eller vegetar, er der også flere muligheder. Menukortet består af 17 forskellige sandwich. Der er selvfølgelig favoritterne, der bliver på menukortet, men Anettes Sandwich skifter løbende ud, så det er tilpasset årstiden og de råvarer, der er særligt gode på denne tid af året.

 

Grundingredienserne i sandwichene er frisk salat, revet gulerod, tomat og hjemmelavet dressing. Sandwichbrødene er specialfremstillede, og hvilket du ønsker er op til smag og behag, men der er økologisk, glutenfri, fuldkorn, surdej og traditionelt lyst brød at vælge mellem. 

 

Sandwich

Der er altid 2-3 vegetar-sandwich hos Anettes Sandwich, og hvis du ikke lige kan finde en, der passer til dig, kan du selv sammensætte din sandwich efter lyst. 

 

Salater

Tre forskellige er der at vælge mellem. En med kylling, en anden med mozzarella eller en med tun. Alle salater har en bund af sprød salat, salt og peber og toppet med lidt reven gulerod. Dertil dressing efter eget valg – balsamico, karry eller hjemmelavet basilikumpesto samt et stykke af en af de fem forskellige slags brød.

 

Drikkevarer

Her er sodavand som Faxe Kondi, Pepsi og Nicoline. Redbull, Fatdane eller vand er også muligheder. Af varme drikkevarer er der friskbrygget kaffe i flere varianter samt chai te og kakao.

 

Atmosfæren

Sandwichbaren ligger overfor Kvicklys bager. Indretningen er venlig og afslappet og med plads til 12 spisende gæster, der kan tage plads ved de mørke tykke bordplader med levende lys. På væggene er spejle og i højtalerne afslappende musik. Her er der mulighed for, at kunderne i Bruuns Galleri kan snuppe en pause og nyde lidt mad og drikke. Betjeningen er smilende og venlige. 

 

Prisniveau

Hos Anettes Sandwich hænger priserne fint sammen, når man tænker på kvalitet og kvantitet. En sandwich kan du købe for 54 kr., og salaterne står til 54 kr.. Skal der ekstra fyld i, er der selvfølgelig en merpris. Opgraderer man til en menu med drikke, er prisen mellem 73,50 og  84,50 kr..

 

LÆS OGSÅ:

Freunde Sandwich i Gammel Munkegade

Zyara Restaurant i Brabrand

Anettes Sandwich i Veri Centeret

 

Senest opdateret: 29/03/2023 08:03