The Original Pita

Guldsmedgade 15, 8000 Aarhus C

The Original Pita ligger i Guldsmedgade og er kendt for deres hjemmelavede pitaer. Den lille pita-joint har udelukkende pita og pomfritter på menukortet. Det gør, de er skarpe på det, de laver. De gode folk her laver helt igennem gode pitaer, som er værd at vente på.

 

En anden ting, som er værd at nævne her, er, de har styr på tiden. Det går tjept hos The Original Pita med mindre køen er for voldsom.

 

Maden hos ​​The Original Pita

Alt det, som giver mening at lave selv, laver de selv. Salater, grøntsager og kødet er købt ude. Dressingerne laver de selv – fra bunden. Det samme med brødet. Der er fire forskellige dressinger at vælge mellem. 

 

Okse, lam, kylling, falafel, grillet halloumi-ost eller sucuk er, hvad man kan få i sin pita hos The Original Pita. 

 

Ud over det er der salat, et mix af babysalat, rødløg, agurk, tomat, majs, oliven, syltet rødkål, peberfrugt, kikærter, peanuts, peberfrugt og tranebær. Det er som standard i alle pitaerne, med mindre du siger, du ikke vil have det i. Alt i alt er de knivskarpe på deres pitaer. 

 

Hvis du køber pitaen som menu, så er der også pommes frites og valgfri sodavand/vand. Det kan godt betale sig, hvis man altså er til fritter. Salatbokse er der også. Her er der valgfri toppings, mens basis er det samme som i pitaerne. 

 

Prisniveau

Det er fair, helt igennem fair. Vi er jo i Latinerkvarteret i Aarhus, og her er hipt at være, men trods det, så er det god value for money hos The Original Pita. Maden er frisk, og visuel flot. Pitaerne fås selvfølgelig enkeltvis eller som menu med pomfritter og sodavand/vand til. Priserne svinger lidt. Men en pita koster 55 kr. i forretningen, hvilket er smæk for skillingen. En menu med det hele koster 85 kr..

 

Ren takeaway – mere eller mindre

Lokalet er småt. Meget småt, men stort nok til et køkken og en ovn. Der er lidt stole og et par borde udenfor. Og det er ret cool og hyggeligt at sidde her, når vejret tillader det. Men meningen er, man henter sin mad og spiser den uden for eller tager den med hjem. Hvis man er til levering af sin mad, har The Original Pita en aftale med et af de store udbringningsfirmaer, men her koster maden mere, end hvis man selv henter den.

Senest opdateret: 29/09/2022 04:09