ZenZa – Restaurant og Nightlife

Åboulevarden 30, 8000 Aarhus C 42 90 99 97

I festlige omgivelser, midt på Åboulevarden, ligger ZenZa – Restaurant og Nightlife. Det handler mest om fest og cocktails. Her kan du nyde en cocktail eller slå dig løs på dansegulvet til langt ud på natten. Dørene åbnes klokken 20.00, og senere på aftenen skrues der op for musikken, der shakes cocktails i baren, DJ’ en slår sig løs, og dansegulvet står klar, mens lyset dæmpes. Her er ingen aldersgrænse før kl. 23, men derefter skal du være 18 år onsdag og torsdag, mens den stiger til 21 år fredag og lørdag. 

 

Vin/drikke

Nu er det en cocktailbar, og det ses tydeligt på barkortet. Her er noget at vælge mellem. De erfarne bartendere shaker den ene cocktail efter den anden i et pænt tempo. Men cocktails tager den tid en cocktail tager. Her går de ikke på kompromis. Det skal være i orden. Er du mere til øl, er der et lille udvalg af fadøl som Tuborg, Carlsberg, Kronenbourg og Grimbergen.  Der er også shots og en enkelt flaske vin. 

Der er happy hour hele aftenen onsdag og torsdag, mens de billigere cocktails kan købes mellem 20.00 og 23.00 fredag og lørdag.

 

Private borde

Vil du være sikker på en siddeplads, eller er I mange i et selskab, kan bordene reserveres. Det er populært, og ZenZa har sammensat nogle bordpakker, eller I kan sammensætte jeres egen bordpakke, hvor I bestiller flasker, der er klar til jer. Bord uden bordpakke kan også klares.

 

Mad i huset

Skal der være større fest, er ZenZa også en mulighed. Med et fuldt køkken i kælderen og dygtige kokke sørger ZenZa fx for julefrokosten, både som buffet eller anretninger, for 20-80 personer. Bartenderne står klar i baren, og DJ´en spiller op til dans. 

 

Stemningen

ZenZa har den perfekte beliggenhed ud til åen. Der er siddepladser udenfor, hvor man i behagelige omgivelser kan nyde selskabet og en cocktail. Indenfor er der gang i den med musik og dans. Her er god stemning med baren i midten og borde omkring. 

 

Senest opdateret: 27/09/2022 10:09