Diners’ Lounge

Hasselager Centervej 30, 8260 Viby 86 28 01 70

Diners’ Lounge i Viby ligger i samme lokale som Racehall. Det er en amerikansk burgerrestaurant eller diner, som de kalder sig. Stedet hed før The Diner, men ikke mere. Nu er konceptet anderledes, og det samme er maden, selvom det stadigvæk er meget amerikansk inspireret. 

 

Maden 

Det er burgere og et par BLT sandwich, vi har med at gøre plus en del sides. Prisniveauet for en burger, altså uden drikke og pomfritter, ligger fra 79 kr. til 139 kr.. 

 

Det er i den høje ende i Aarhus, og hvis man skal have noget at drikke til, så skal der 39 kr. oveni. Hvis man skal have fritter, må man slippe 29 kr. plus en dip til henholdsvis 10 eller 15 kr.. Altså koster den billigste menu 157 kr.. Men det er også en restaurant, man sidder i og ikke en burgerbar. Stemningen er fin, selvom lokalerne ligger i et industrikvarter i Viby.

 

Det er hakket okseburgere i forskellige variationer, en kyllingeburger, en vegetarburger og en pulled pork burger plus en clubsandwich og en BLT. Ud over det, så er der en del snacks og sidedishes på menukortet. Hakkebøfferne steges gennemstegte, hvis andet ikke oplyses. En vigtig information da personalet ikke altid er opmærksomme på at spørge om det.

 

Stemningen

Diners’ Lounge ligger på 1. sal hos Racehall, hvilket gør, der nogle gange er lidt larm fra racerbanen. Men ikke meget, da der er godt lydisoleret, og det er faktisk ret sjovt at følge med i gamet på banen. Der er mange siddepladser her. Man sidder godt. Indretningen er meget retro amerikansk diner-agtig. Sådan er det, og det er også en del af besøget hos Diners’ Lounge. Lokalet egner sig til mange mennesker, og der er ofte også selskaber her, da firmaer og større grupper kører om kap i gokarterne og spiser burgere bagefter. 

 

Prisniveau

Det er i den høje ende, især hvis man ser på den totale regning med dip, dessert eller shake. Der er ikke meget hjemmelavet over maden, men det er meget tro mod det amerikanske køkken. En cheeseburger koster 89 kr., og det er ikke en stor burger, man får, men mere en almindelig størrelse. 

Sød sennep og ketchup er gratis og står på bordet efter bestilling.

Tjek Café Stiften ud her:

 

Senest opdateret: 11/12/2024 04:12