Husker du CANblau i Aarhus?
Spansk tapas som i Spanien var, hvad CANblau kunne byde på. Restauranten, eller tapasbaren, var i tre planer og lå til sidst i Frederiksgade. CANblau gik konkurs og lukkede i december 2023. CANblau flyttede fra Klostertorvet til de noget mindre lokaler i Frederiksgade. Her fik de en omfattede vandskade umiddelbart efter deres konkurs, og man opgav at lave mere restaurant på den adresse.
Køkkenchefen, Jimmy Holm, som var medejer af CANblau, har en fortid på to af verdens bedste restauranter i Spanien, El Bulli og El Cellar De Can Roca. Det kunne ses og ikke mindst smages. Hvis man var til spansk autentisk mad, så er CANblau et must at prøve. Længere var den ikke!
CANblau åbnede i 201o i Aarhus og har gennem tiderne haft mange ejere, bl.a Claus Broberg og Ole Iversen var medejere en årrække. CANblau har huseret på tre forskellige i Aarhus, og har om nogen prøvet at gøre noget nyt på den aarhusianske restaurantscene.
Maden
Maden var spansk, og stilen var noget i retning af de bedste tapasbarer i Spanien, og langt fra den “typisk” danske og jævn kedelige tapas vi alt for ofte oplever. Skinkerne hos CANblau var specialudvalgte, og udvalget var uden tvivl det største i Aarhus. Det holdt helt til de lukkede. Tapasrestauranten i stueplan bød til frokost på køkkenets valg af 2 snacks og 4 serveringer, eller 2 snacks og 6 serveringer. Her fik man et fint indblik i hvad kokkene kunne.
Om aftenen kunne man vælge mellem 3 snacks og 10 serveringer, eller den mindre udgave med 2 snacks og 8 serveringer. Der var ny menu hver måned. Ellers var der a la carte til dem som ikke gad menuerne. I Tapasbaren på 1. etage fandt et udvalg af nogle af de mere end 500 forskellige tapas, som gennem 10 år har været langet over disken hos CANblau. At restauranten var i 3 etager var nok ikke det smarteste i verden, men det var et forsøg værd. Respekt for at prøve noget nyt. Desværre gik det ikke som ejerne håbede på, og gæsterne kom aldrig til at elske den nye placering.
Stemningen
Det var som at træde ind på en tapasbar i Spanien. I tapasrestauranten i stuen var der dækket op med hvide duge, dæmpet belysning og levende lys. Der var udsigt til Frederiksgade, som er en gågade, hvor folk drøner forbi. Det havde sin charme, hvis man var til den slags. På første etage var der indrettet til en hyggelig tapasbar, hvor kokkene arbejdede fra baren, direkte foran gæsterne. Selskabslokalet på 2. etage var intimt og hyggeligt og dannede den perfekte ramme om selskaber midt i Aarhus. Det blev kun brugt til selskaber.
Vin/drikke
Vinkortet var pænt stort og med vægt på Spaniens herlige vine i alle prisklasser. De flere af vinene var af en elle anden form for egen import, og det samme var de mange forskellige sherry, hvor en del kunne fås på glas. Det var ikke “kun” spansk vin som var på vinkortet, men nok størstedelen. Til menuerne havde CANblau på forhånd udvalgt ’3 gode glas vin’ til 300 kr., som matcher serveringerne. Det var nogle gange god value at vælge det tilbud.
Betjeningen
Den var til tider rigtig god. Men lige inden CANblau lukkede bar den præg af beskæftigelses-situationen på arbejdsmarkedet. Det var svært at finde dygtige og kompetente medarbejder til restaurationsbranchen. Det oplevede vi også på CANblau i Aarhus.
Prisniveau
Priserne var langt hen ad vejen sympatisk. En enkelte tapas startede ved 48 kr. Den lille frokostmenu kostede 200 kr.. Den store frokostmenu løb op i 300 kr.. En aftenmenuen med 3 snacks og 10 serveringer kostede 500 kr.. Det var generelt okay value for money – især da der ikke var andre i Aarhus der lavede den slags mad. Der var i en kortere periode Morena Mia som spansk mad på niveau eller højrere end CANblau.
LÆS OGSÅ:
Husker du Eva´s Grill House i Aarhus?
Husker du Bar’sushi i Jægergårdsgade?
Viking gryde – efter den originale opskrift fra Viking Bøfhus