LA Tequila Bar

Skolegade 33-35, 8000 Aarhus C +45 31 73 73 45

Skal der festes er LA Tequila Bar også kaldet LA Bar i Skolegade det oplagte sted. Her finder du en kombination af barhygge og nattefest. Gæsterne er en god blanding af stamgæster, turister og studerende, der alle har det samme for øje, nemlig en fest. Det er et surfermiljø med mexicanske og hawaiianske vibes. Aldersgrænsen er 18+ om torsdagen og 20+ fredag og lørdag. 

 

Drikkevarer

Omdrejningspunktet på LA Tequila Bar er selvfølgelig tequila, men der er også et bredt barkort med masser af sommerfriske cocktails, shots og øl. Der er tre fadøl nemlig Tuborg, Classic og 1664 Blanc samt lidt flaskeøl. Derudover cider, Breezer, Smirnoff Ice og Cult shaker. Der er også drinks og shots. Cocktails som Tequila Sunrise, Gin Hass og Isbjørn er også at finde. Balladespande er et hit hos LA Tequila Bar. De indeholder 1 liter, og der er 6 smagsvarianter, så der er helt sikkert noget for enhver smag. Bobler og hele flasker spiritus kan også købes. 

 

Atmosfæren

Der er en nede-på-jorden stemning på LA Tequila Bar Du kan booke bord og få en bordpakke, eller du kan sammensætte din egen bordpakke. Der er et fint dansegulv, som bliver flittigt brugt i de sene aftentimer eller nattetimer. Musikken er rock- og pophits fra 1960’erne og frem til i dag. Ved bordene bliver der raflet og festet igennem.

 

Arrangementer

Hver torsdag har de gratis Beerpong Turnering, hvor du og din holdkammerat kan vise jeres talent og vinde præmier. LA Tequila Bar Aarhus sætter også gerne rammerne for privatfester. Så skal du fejre fødselsdag eller andet, så er der mulighed for det. 

 

Prisniveau

Her er fair priser. Du kan få et tequilashot til 15 kr. og en Ceres Top til 25 kroner. Cocktails går fra 30 kr. for Astronaut og op til 100 kr. for Long Island Iced Tea. Er du til en Balladespand koster den 85 kr., mens en kande øl står til 150 kr..

 

Senest opdateret: 01/12/2022 08:12