Pita Planet Pure

Finlandsgade 17, 8200 Aarhus N +45 28 11 47 77

I 2017 åbnede den første Pita Planet på hjørnet af Vesterbro Torv. Den er nu flyttet til Sankt Clemens Stræde. En anden afdeling af Pita Planet har til huse på Finlandsgade i Storcenter Nord. Hos Pita Planet handler det om planeten og de beslutninger, vi mennesker tager hver dag. Målet for Pita Planet er bæredygtighed, som efter deres mening er en grundlæggende og nødvendig bestræbelse. Pita Planet laver kvalitetsmad til overkommelige priser. Den grønne linje er omdrejningspunktet, og hos Pita Planet på Finlandsgade er PURE tilføjet navnet. Der er noget for enhver, der gerne vil have grønt og frisklavede pita og bowls. 

 

Maden

Det handler, som navnet siger, om pitaer, men også bowls. Maden er farvestrålende og fyldt med gode næringsstoffer. Hos Pita Planet Pure sylter de selv, laver dressinger og falafler fra bunden og bager egne pitabrød med fuldkorn. Salatbaren varierer fra dag til dag.

 

Pita

Du kan bygge din egen pita, hvor du fylder den med protein som pulled beef, kylling, falafel eller halloumi samt smørelse som tzatziki, haydari eller hummus. Derudover skal du vælge mellem diverse dressinger og grønt.

 

Bowls

De fås i en lille eller stor udgave. Til indholdet i bowls er der det samme udvalg som i pitaerne bortset fra, at der her er en base som blomkålsris, bulgur eller mix salat i stedet for pitabrødet. Du kan også vælge en manakish, som er dej toppet med ost eller zaatar.

 

Drikkevarer

Her er forskellige varianter af sodavand som Pepsi, Pepsi Max, Faxe Kondi, Faxe Kondi Free eller Nikoline appelsin. Der er også Uludag Gazoz, kildevand og danskvand med citrus. 

 

Atmosfæren

Pita Planet Pure ligger i Storcenter Nord. Gæsterne kommer forbi før, under eller efter en shoppingtur. Betjeningen er imødekommende og har styr på sammensætningen af pita og bowls. 

 

Prisniveau

Det er billigt at få stillet sulten hos Pita Planet Pure. Særligt når man tænker på de friske råvarer. En pita koster 49 kr., skal det være en combo med drikkevarer, er prisen 75 kr.. En lille bowl står til 69 kr., og en stor koster 69 kr..

 

LÆS OGSÅ:

Faour – Nicolinehus

Crown Kebab på Viborgvej i Hasle

Hasle Blomsters kaffebar

 

Senest opdateret: 11/07/2023 05:07