Åben nu
Lukker om 7t 12m

Gartnergården

Åbningstider

  • Åben nu Lukker kl. 18:00
Vis næste 7 dage Åbningstider hele året Luk åbningstiderne

april åbningstider


Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
1.
07:00 - 18:00
2.
07:00 - 18:00
3.
07:00 - 18:00
4.
07:00 - 18:00
5.
07:00 - 18:00
6.
07:00 - 16:00
7.
07:00 - 16:00
8.
07:00 - 18:00
9.
07:00 - 18:00
10.
07:00 - 18:00
11.
07:00 - 18:00
12.
07:00 - 18:00
13.
07:00 - 16:00
14.
07:00 - 16:00
15.
07:00 - 18:00
16.
07:00 - 18:00
17.
07:00 - 18:00
18.
07:00 - 18:00
19.
07:00 - 18:00
20.
07:00 - 16:00
21.
07:00 - 16:00
22.
07:00 - 18:00
23.
07:00 - 18:00
24.
07:00 - 18:00
25.
07:00 - 18:00
26.
07:00 - 18:00
27.
07:00 - 16:00
28.
07:00 - 16:00
29.
07:00 - 18:00
30.
07:00 - 18:00
1.
07:00 - 18:00
2.
07:00 - 18:00
3.
07:00 - 18:00
4.
07:00 - 16:00
5.
07:00 - 16:00

 

Gartnergården er et herligt sted, som i den grad skiller sig ud. Det er svært at beskrive Gartnergården kort, da stedet er så mangfoldigt, at det skal ses og opleves, før man tror på det. Det er Pil La Cour og Mattias Jonasson, der står bag, og de har skabt en sand oase med over 50 ansatte. Her kommer kunderne langvejs fra for at handle ind. De fleste kvalitetsbevidste forbrugere i området er stamkunder hos Gartnergården.

 

Et sandt fødevaremekka

Nu vælter Aarhus ikke ligefrem med markeder med friske grøntsager og frugter. Stort set alle supermarkeder i Aarhus pakker jo deres fødevarer ind i plastik, så man knap nok ved, hvad man køber. Vi er langt fra Sydeuropas store madmarkeder med alle mulige friske råvarer. Desværre. Det tætteste vi kommer på et “rigtigt” madmarked, som har åbent alle ugens dage, er faktisk Gartnergården i Skødstrup. Her er altid friske råvarer og rigtig gode priser. Udvalget er stort, og der er ikke mange friske råvarer, man ikke kan finde her.

 

Caféen i gården

Det er en gammel gård, som navnet fortæller. Men den er gennem en del år udvidet med nye projekter og bygninger. Et af dem er caféen, som i dag er et velrenommeret spisested.

 

Af mad i caféen kan nævnes diverse brød, kager, gårdens brunch med friskpresset juice, gårdens lette platte, salaten eller gårdens lune sandwich. Signatur-retten, hvis du spørger os på Spiseguiden, er uden tvivl gårdens æggekage, der selvfølgelig laves af gårdens egne æg fra fritgående mobile høns på græs og med tørsaltet bacon. Som tilbehør er der dagens grøntsager plus en tilhørende salat. Der er altid hjemmelavet rugbrød fra deres eget bageri. Prisen er kun 144 kr., og det er ganske enkelt et fund til prisen. Caféen har også egen kaffebar. Stort set alt er lavet på økologiske råvarer.

 

Gårdhaven – et samlingspunkt

I gårdhaven – som forbinder alle bygningerne, er der udendørs bar, stor brændefyret pizzaovn, borde og bænke, hvor man kan spise maden fra bageren, delien, caféen eller pizzaer, hvis pizzaovnen er tændt. Om sommeren er der forskellige livekoncerter i gården. Til halloween er der ligeledes forskellige aktiviteter. Det samme med julemåneden, hvor der er dømt idyl for alle pengene.

 

Prisniveauet

Her må det være det generelle prisniveau, vi taler om. Når man driver en stor og mangfoldig forretning, så er det svært at tage det hele over en kam. Men generelt er det lave priser. De køber stort ind, og de er gode til at handle. Tilsæt så rigtig mange kunder, hvilket gør, at priserne ofte er  bedre end andre steder, mens kvaliteten hos Gartnergården alt andet lige er market bedre og helt sikkert mere friskt.

 

Hjemmelavet takeaway

Kokkene hos Gartnergården laver hver dag takeaway i deres egen deli. Alt er hjemmelavet og lavet fra bunden af. Det er en selvfølge her. Der er et hav af forskellige retter at vælge mellem. Der er mange af de klassiske danske retter i moderne twist lavet på økologiske råvarer. Der er altid deres egne pizzaer, som er færdiglavede og kun skal varmes i ovnen derhjemme. De er ikke frosne, blot til info. Fredag og lørdag laver de deres egen tapas.

 

Grøntbutikken 

I starten var det friske jordbær, kartofler og andet grønt udelukkede for at fremme de lokale gartnere gennem salg af deres friske grøntsager. Det gik godt, og flere og flere grøntsager kom til. I dag kommer frugt og grøntsagerne fra andre end kun de lokale avlere. Udvalget af frugt og grønt er kæmpestort og velsagtens det største i Aarhus. Der er altid et pænt udvalg af både inden- og udendørsplanter og blomster på Gartnergården.

 

Her er bæredygtighed en selvfølge

Hos Gartnergården i Skødstrup er anstændighed, samfundssind og bæredygtighed en selvfølge. Strømmen kommer fra vindmøller og solpaneler. Madspild gør man alt for at undgå. Hellere sætte priserne ned end at smide noget ud. Råvarerne er i høj grad økologiske og emballagen bæredygtigt produceret.

 

Masser af parkeringspladser

Når man ligger lidt udenfor byen, er der ofte gode og gratis parkeringspladser. Det må der også siges at være hos Gartnergården. Et bud er, der er mellem 100 og 150 p-pladser i alt. 

 

LÆS OGSÅ:

Restaurant Moment i Rønde

Kender du Lima Empanadas i Nicolinehus?

 

Senest opdateret: 06/03/2024 03:03