Fatter Eskil

Skolegade 25, 8000 Aarhus C +45 21 35 44 11

Det traditionsrige spillested Fatter Eskil ligger i Skolegade. Gaden, der i mange år var gå-i-byen-gaden. Der er stadig gang i gaden, og Fatter Eskil trækker musikglade gæster til. Her er mellem 300 og 400 koncerter om året samt jamsessions. I 1973 åbnede Eskil Holten, musiker og restauratør, restauration i bygningen, der er fra 1700-tallet. Gennem årene har der været flere ejere, og siden 1997 har den nuværende ejer, Tina Jørgensen, haft musikstedet, som forpagtes og drives af de to søstre May-Britt og Rikke Hansen. Fatter Eskil har åbent torsdag til lørdag, og der er helt sikkert gang i den. 

 

Drikkevarer

Hvad du ønsker, skal du få. Sådan er det (næsten) hos Fatter Eskil. Der er flaskeøl, fadøl, shots og diverse drinks. Både øl og drinks kan købes i kander, hvilket både mængde- og prismæssigt er en fordel. 

 

Forskellige koncerter

Musikken er alsidig og byder på original- samt covernumre indenfor genrerne ​​pop, rock, blues, metal, hiphop, r’n’b, soul og funk. Når livemusikken slutter, er der fredag og lørdag DJ. Fatter Eskil er kendt for at støtte og styrke upcoming-musikken.

Atmosfæren

En intim stemning er, hvad du finder hos Fatter Eskil. Her er altid mange mennesker, og med plads til 150 personer kommer man hinanden ved. Bordene står tæt, og det samme sker, når der danses, eller du er i baren. Det er en del af charmen. Scenen er blot et trin op, så du er tæt på musikken. Betjeningen er effektiv, og på trods af mange mennesker er de opmærksomme og betjeninger med et smil. 

 

I den overdækkede gårdhave må man ryge, og det tiltrækker ofte mange. Der er bar samt borde og stole i gården.

 

Privat arrangement

Har du et stort eller lille arrangement, hjælper Fatter Eskil gerne med det. Det kan være med eller uden spisning, og der er plads til 200 personer. 

 

Prisniveau

Til de fleste koncerter er der entrépriser, der typisk ligger mellem 50 til 80 kr.. Der er fri entré hver torsdag samt til fredagsbar.

 

LÆS OGSÅ:

Her er guiden til sportsbarer i Aarhus

Kender du Ammi´s Butterchicken?

LA Tequila Bar i Skolegade

Willi’s Bar ved åen

 

Senest opdateret: 30/01/2023 02:01