Barer og værtshuse

 

Det gode spørgsmål er, hvordan skelner man mellem en bar og et værtshus i Aarhus? Ikke umiddelbart helt så let et spørgsmål at svare på, da de fleste er begge dele. Vi har samlet over 85 barer og værtshuse i nedenstående guide. Vi opdaterer løbende guiden, og sætter en ære i at være opdateret.

 

I Aarhus kan det være svært at kende forskel på et værtshus, en bar, et brunt værtshus, en bodega, en ølbar, en pub, en ølkælder, vinstue, knejpe, stamværtshus, sportsbar eller en bierstube. Dog er der en forskel, men man skal kende de forskellige steder. De brune værtshuse er typisk dem, hvor man må ryge indendørs. De er desværre i tilbagegang, og der bliver færre og færre af dem.

 

Hvad koster en øl i Aarhus?

Prisen på en øl i Aarhus afhænger af stedets beliggenhed, størrelse og koncept. Fra studentervenlige barer til mere eksklusive steder varierer prisniveauet betydeligt. Vi har fundet nogle prisintervaller her:

 

  • Flaskeøl: Koster typisk mellem 15 og 40 kr., afhængigt af sted og type.  
  • Fadøl: En almindelig fadøl ligger omkring 50 kr., mens specialøl ofte koster op til 75 kr.  
  • Kander: Mange barer serverer kander med 1,5 liter øl til priser mellem 100 og 125 kr., hvilket er en budgetvenlig løsning.  
  • Specialøl: Fra 50 kr. og til 90 kr. for 0,4 liter

 

Flere barer tilbyder happy hour, hvor du kan få øl til lavere priser, især på de mere studentervenlige steder. Uanset dit budget er der noget for enhver smag på Aarhus’ barscene.

 

Et samlingspunkt går aldrig af mode

Beværtninger har selvsagt flere funktioner. De er først og fremmest forretninger, hvor ejerne skal tjene penge. Udover det, så har de alle sammen også det formål at samle mennesker. Det kan være om en øl, et sæt, en fodboldkamp, et slag Meyer, et spil dart, pubquiz, live musik, stand-up, tænkeboks eller en eller anden form for fællesskab.

 

Det ligger dybt begravet i værtshus- eller barkulturen, at man skal være social og snakke eller lave noget med andre mennesker. Af den grund er det heller ikke så underligt, at værtshusene og barerne er blevet en slags kulturinstitutioner. 

 

Vi har prøvet at lave en beskrivelse af samtlige barer og værtshuse i Aarhus og forstanderne.

 

Se nedenunder hvem vi har med: