Food trucken - PitaBox

Husker du PitaBox på Aarhus Ø? (Lukket permanent)

 

 

På streetfood-området Tørv på Aarhus Ø lå en populær bod ved navnet PitaBox. Den var kendt for at lave pitabrød fyldt med friske grøntsager, kød og gode saucer. PitaBox lukkede først i 2024, da der efterhånden ikke var nogle kunder hos dem. PitaBox holdt til i en ombygget container.

 

Der var ingen store armbevægelser. Stemningen var nede på jorden og med en afslappet atmosfære. PitaBox’ food truck var sort med træpaneler. I logoet var der en rød ild eller damp, der fangede øjet. Når maden var klar, tog man plads ved et af fællesbordene i udeområdet eller i teltet. Maden kunne også bestilles som takeaway.

 

Tørv havde åbent alle hverdage fra kl. 16.30 og i weekenden fra kl. 12 til 20, men åbningstiderne passede sjældent. De passede stort set aldrig, og PitaBox åbnede og lukkede, som det passede dem.

 

Maden hos PitaBox

Det var pita, de slog sig op på. Udvalget var overskueligt. Der var pita i sesambagt brød med kebab, kylling, crispy chicken eller hakkebøf med cheddarost. For vegetarer var der en med falafel. Derudover var indholdet i pitaerne kålsalat, rødløg, syltet agurk, majs, marineret rødkål, gulerødder, rucola, pesto og saltede peanuts. Hvis man var mere sulten, kunne man købe lidt ved siden af pitaen. Der var pommes frites eller tre stk. crispy chicken tenders. Der kunne også købes dip til.

 

Pitaerne var ikke noget at skrive hjem om. Ikke meget var hjemmelavet, og deres kød var knastørt de tre gange vi spise hos dem.

 

Drikkevarer

Hos PitaBox solgte de diverse sodavand som Faxe Kondi, Coca Cola, Fanta, Pepsi og Sprite samt vand. Hvis man var mere til alkohol, fandt man baren på Tørv, som kunne klare diverse øl.

 

Atmosfæren

Tørv havde sin helt egen atmosfære på både godt og ondt. Der kom alle typer af mennesker, og der var noget at spise for de fleste. Når maden var bestilt, kunne man finde en plads ved et af bord-bænkesættene. Man kom ofte i snak med andre, når der var mange mennesker. Det var naturligvis, når vejret var godt, men man kunne også tage plads i det store telt, hvor der altid var tørvejr. Til sidst blæste teltet væk, og der var ingen siddepladser i tørvejr, hvilket gjorde der ret ofte var mennesketomt på Tørv.

 

Betjeningen hos PitaBox var venlig, dog sløv men hjalp dog med at sammensætte den pita, der var perfekt for én.

 

Prisniveau

PitaBox kørte samme prisniveau som andre pitaboder. En pita kostede 95 kr., og hvis man snuppede en sodavand sammen med pitaen, sparede man fem kroner. Pommes frites og chicken tenders tog de 45 kr. for. Valgte man takeaway med et af de store udbringningsfirmaerne, skulle man være opmærksom på højere priser, og man fik til gengæld ofte en kold smattet pita leveret.

 

PitaBox i Aarhus

 

Menutavlen hos PitaBox