Åbningen af Aarhus Central Food Market

Husker du åbningen af Aarhus Central Food Market?

Af Søren Holm-Hansen,

 

Lørdag den 1. oktober 2016 åbnede et stort og sanseligt madmarked på Skt. Knuds Torv i Aarhus. På Aarhus Central Food Market kunne man fylde indkøbskurven med årstidens delikatesser, forkæle smagsløgene med delikate serveringer fra en lang række madboder og få sig én på opleveren, når kendis-kokke, madentusiaster og musikere gik på scenen.

 

Aarhus Central Food Market gik konkurs og er i dag helt lukket. Lokalerne blev overtaget af en restaurant.

 

De gamle Aarhus-haller

Det ellers så grå Skt. Knuds Torv ved Strøget i Aarhus blev forvandlet til et grønt og levende byrum, og for enden af torvet kom Aarhus Central Food Market til at udgøre byens helt nye mad-mekka.

 

En grøn og livlig oase

Frantz Longhi, der var initiativtager til projektet, fortalte: ”I gamle dage var Aarhus-hallen på Skt. Knuds Torv et pulserende centrum for dans og musik. Som arkitekt syntes jeg, at stedet fortjente at få livet tilbage og blive centrum for nye oplevelser. I 2017 blev Aarhus udnævnt til Europæisk Gastronomiregion, og med Aarhus Central Food Market ønskede vi at omdanne et af byens naturlige mødesteder til en grøn og livlig oase og vise, at Aarhus kunne noget helt fantastisk med mad.”

 

Alt under ét tag

Aarhus Central Food Market slog dørene op lørdag den 1. oktober kl. 12.00, og indenfor ventede der de handlende en lang række spændende madboder, spisesteder og specialvarebutikker. Den gastronomiske udvikling stod en af Aarhus’ førende kokke for,  Jesper Koch, der blandt andet var kendt fra Restaurant Koch og tv-programmet Masterchef.

Aarhus Central Food Market blev det sted, som mange længe havde drømt om. Et sted hvor man kunne gøre sine dagligvareindkøb og få alt lige fra kød, fisk og grøntsager til grød, kaffe og specialvarer under ét tag. Når familien var på udflugt, og far ville have en varm kødret, mens mor og børnene var sultne efter salat, kunne alle blive glade her. Man kunne handle ind, samtidig med at man smagte, oplevede og fik ny inspiration. ”Jeg glæder mig til at vise aarhusianerne og alle byens madglade gæster et fantastisk madmarked, der både er sanseligt, stemningsfuldt og helt nede på jorden,” fortalte Jesper Koch dengang.

 

Vi har taget lidt billleder fra åbningen dengang:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Åbningen af Aarhus Central Food Market

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nye spisesteder, madanmeldelser og insidertips - tilmeld dig nyhedsbrevet

Efter tilmelding modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Husk at tjekke både din indbakke og spammappe. Spiseguiden Aarhus lover, ikke at sende spammails.