Anmeldelse: Anmelderen overgav sig – åens billigste bistro er sjældent god til pengene

Sidst på måneden. Onsdag. Regnvejr og blæst udenfor.

Ikke umiddelbart ønskværdige forhold for en restaurant i en hårdt prøvet branche. Men hos Bouillon kan de være ligeglade. Her er stuvende fuldt, og det gælder alle ugens dage.

Der er som regel en grund til det, når en restaurant er velbesøgt. Så kan vi som anmeldere synes nok så meget. Hvis maden god, prisen til at være med på, og man går glad derfra, kommer man typisk igen. Det vidner det om på Bouillon, der er en af byens ubetinget billigste spisesteder.

Indtil flere gæster havde valgt at fejre fødselsdag, og stemningen var i top. Jeg vil gå så langt som til at sige, der var krostue-hygge over lokalet. Men akustikken fejlede ikke spor.

Vi blev bænket med et par tommer mere end albuerum til nabobordet og kiggede i menukortet. Med evindelig snak i medierne om stigende råvarepriser og tanke på omkostningerne ved at drive restaurant er det svært ikke at tabe kæben. Græskarsuppe til 19 kr., croque monsieur-toast med salat til 42 kr., friteret mørksej med pommes frites til 98 kr., og man kunne blive ved.

Bag Bouillon står Torben Klitbo, madentreprenør og tidligere medejer af Madkluben-koncernen. Han ved, hvordan man skruer marginerne i den rigtige retning med favorable priser til følge.

Til forret gik vi med rørt tatar og salat, paté med sylt og sennep og en skål løgsuppe. 102 kr. – og så var det endda inklusivt brød med fransk smør.

Ikke mange minutter efter bestilling landede vores mad på bordet. Tallerknerne var lune og portionerne i den helt rimelige afdeling. Vores løgsuppe havde overraskende god dybde i smagen og smagte af fond, som den skulle. På klassisk fransk manér lå ovenpå et stykke gratineret brød med ost, muligvis emmentaler (grúyere er noget dyrere), og det var umuligt at blive sur på den velsmagende ret.

De samme takter gjaldt vores paté og rørte tatar. Begge helt inden for skiven. Patéen havde grundig smag af svinekød og var hverken tør eller kedelig. Den mindede lidt om en paté fra et velassorteret supermarked i Sydfrankrig, blev vi enige om. Dertil knasende sylt og grov sennep.

Til 29 kr. kan der ikke have været tale om et hjemmelavet produkt, men godt smagte det.

Den rørte tatar var mør og kørt relativt fin i kødhakkeren og bar tydelig smag af cornichoner. Min frygt for kedelig undersaltning blev gjort til skamme, for her var smagt meget fint til. Det gav sig selv, at det ikke var en decideret mindeværdig ombæring, men hvad forventer man til 39 kr. Her var ingen slinger i valsen, ganske enkelt.

Tataren var nydeligt garneret med salat i møde med syrlig vinaigrette, og det var ligefremt og ærligt.

Til hovedret måtte det da gå ned ad bakke, for der skulle steak på bordet, og til 139 kr. inklusiv sauce var jeg stensikker på gennemstegt sålelæder med skrækindjagende minder om frokostbøf til følge. Men nej, heller ikke her blev sat en fod forkert. I forventning om plankebøf, tyksteg eller anden underlødig råvare spurgte vi til udskæringen. ”Jamen det er rib-eye” og så var vi ligesom sat på plads.

For ganske rigtigt var der tale om rib-eye med dens genkendelige fedtmarmorerede øje og forskelligartede struktur. Den var stegt medium, men vi havde heller ikke bedt om andet, og kødet var både mørt og med passende saftighed i behold. 

Rib-eye steak. Eller ”steek” som vores velmenende, skønt ligefremme tjener udtalte det.

Den medfølgende pebersauce var stærk, og ved nabobordet måtte en gæst kapitulere undervejs. Smagene fejlede nu ellers ikke noget, og der var rigeligt med grønne peberkorn i saucen. Den gode slags, som ikke smager af kemisk konserveringslage.

Til hovedret valgte vi også en ny runde tatar, nu i stor portion til 99 kr. Tataren var akkurat så fin som til forretten og holdt, hvad den lovede.

Begge retter var inklusiv to store skåle pommes frites. De indeholdt, hvad der skulle vise sig at være aftenens eneste reelle anke. For mens den ene halvdel var nydeligt sprøde, var den anden halvdel uheldigvis bløde og savnede den sidste tilsmagning. Der var sandsynligvis tale om forskellen på helt friskfriterede og nogle, der havde ligget lidt.

Som et lettere komisk indslag kom fritterne med små poser Heinz-dyppelse. Det var, hvad det var.

Til det franske ensemble af mad sprang vi i vinkortet, der talte en håndfuld flasker af varierende art, og valgte en pinot noir fra Bourgogne i årgang 2023. Den bar en fin, sart frugtsmag af kun lige modnede kirsebær, løvfald og ny muldjord.

Nok nærmere bare ”fransk rødvin” end decideret Bourgogne i stil, men til 295 kr. var den hæderlig og parrede med måltidet, som den skulle.

Til slut et par desserter og der var nok at vælge imellem – hele 8 af slagsen. Vi prøvede klassikerne, Gâteau Marcel og crème brûlée, og fik straks serveret. Den klassiske franske kage var tæt og fyldig med en behagelig fugtighed og smagen dyb og rig på kakao. Det var tydeligt, at der var brugt den kostbare Valrhona-chokolade. Man undrer sig næsten over, hvordan det kan lade sig gøre – men de må købe så store mængder, at prisen kan holdes nede.

Og når vi snakker stort; Crème brûlée kan være en tung sag at komme igennem, men var her i en delikat, mindre skål, knapt en fingernegl dyb. Det var en behagelig mængde, hverken for lidt eller for meget, og den flødelegerede masse smagte fint af vanilje og havde bevaret sin kølighed trods bruningen af sukkeret.

Sukkeret var pletvis karamelliseret og med anelser af tilbageværende sukkerkorn, men det var inden for det acceptable og smagte godt.

Til slut en espresso og minsandten om ikke også den smagte, som den skulle, med afrundet bitterhed og syre. 

Et kig på regningen afslørede den nøgne sandhed. For blot 758 kr. havde vi fået 3 retter mad til 2 personer, en flaske vin og en karaffel vand (1 liter). Og nok var vi ikke stimuleret af fantasifulde kreationer, raffinerede dutter og krydderier fra det fjerne, men med den pris og madens kvalitet in mente, fortjener stedet et anerkendende kip med kasketten.

Faktum er, at med Bouillon satte Torben Klitbo en ny bølge i gang i dansk gastronomi, og den lever stadig i bedste velgående.