Anmeldelse af Lemon & Co – En sur oplevelse
Læs madanmeldelsen
I byens vel nok mest hippe shoppingstræde, Badstuegade, er for nyligt åbnet Lemon & Co, der bryster sig af at være gourmet take away og lave tingene fra bunden. Menuen tæller de vældigt populære bowls, vietnamesiske baos samt diverse sandwiches, og der kan skylles ned med hjemmelavede lemonader.
Det lød alt sammen som et friskt pust i en måned med tung julemad og danske smage, så vi lagde vejen forbi i håbet om at byde velkommen til en ny lokal stjerne på den centralaarhusianske madscene.
Lokalet var mennesketomt og fra disken, der også rummede et mikroskopisk anretterkøkken, hilste en ung medarbejder på os. Hun var dagens enmandshær, hvilket var godt det samme, for i løbet af halvanden times tid var den eneste anden menneskelige kontakt et Foodora-bud, der skulle hente mad til udbringning.
En tur til børnefødselsdag
Vi gik på rundtur i kortet og bestilte forskellige bowls, baos og en salat på siden. Et par af de hjemmelavede lemonader blev det også til, og de var denne aften med blodappelsin eller passionsfrugt.
Lemonaderne kørte rundt i slush ice-maskiner, og selvom man kaldte dem hjemmelavet, havde de mistænkelige præg af købesirup. Begge versioner var til den søde side, og særligt passionsfrugt var mere henad smeltet solero-is i smag end forfriskende, syrlig lemonade. I længden blev det en kvalmende børnevenlig oplevelse, og kun blodappelsinen formåede at holde vores sparsommelige interesse.
Et ding! og bange anelser
Mens vi stillede tørsten og ventede, lød pludseligt et faretruende signal bag disken. Et umiskendeligt ding! fra hvad der kun kan have været en mikrobølgeovn, og straks slog min mave nervøse knuder. Vi skulle jo have gourmet?
Lidt efter fandt vores bowls vej til bordet, og jeg fik her mindelser til halvdårlige serier om det amerikanske fængelsvæsen, hvor alt serveres i tynde stålbakker. At kalde det ucharmerende at præsentere maden i mat metal og med tilhørende Zara Home-bestik er en underdrivelse, men skal ret være ret, kalder Lemon & Co sig jo for et take-away sted.
Vi indledte med fisken, varmrøget laks, der var plukket i småstykker og lå blandt alle grønne helte fra forsiden af det lokale fitness-magasin. Grøntsagerne var smagsløse, korianderen halvtræt, og den på spisekortet lovede quinoa var kun lige akkurat at se blandt lunkne ris. Helt sæsonbetonet blev det ved synet af grønkål, men enkelte stykker var så rustikt udskåret, at min medspiser var ved at komme op at slås med en vifte af kål.
Allerværst var dog fisken, der smagte af vakumeret supermarkedsfisk af den dårlige slags, og da den havde bredt sin trannede smag til de øvrige komponenter, endte vi med at levne størstedelen af retten. Det var i alt sin enkelthed ikke værd at spise, også selvom vi i en sidste krampetrækning prøvede at bede om mere af stedets i øvrigt udmærket smagende gomadressing.
Det kunne kun blive bedre, tænkte vi, og det blev det også. Marginalt.
Vi satte gaflerne i banh mi-kyllingebowl og mødte trevlet, tørt kyllingebryst med begrænset krydring. Det hvide – måske mikrobølgevarmede? – fjerkræ var omkranset af kål, nu ligegyldig spids- og rødkål au naturel, og ovenpå var spredt hvidløgscreme og ristede peanuts. Cremen gav gudskelov de første mindelser om reel smag, og sammen med en asiatisk BBQ-sauce løsnede den retten op og fik det til at glide ned.
De øvrige komponenter er ikke mange sætninger værd, og som samlet indtryk var banh mi-kyllingen et middelmådigt måltid, der allerede nu er borte i en tåge af anonyme oplevelser. I sammenligning med laksen er det en positiv bemærkning, for dén ret vil jage mig langt ind i 2025.
Gratværk og ’same old story’
Vi turde næsten ikke håbe det bedre for vores baos, 3 slags for 139 kr., som ved eftertanke indeholdt stort set samme elementer, blot i bløde, iskolde boller. Som gennemgående fællestræk blev da også netop smagen, eller mangel på samme, og set bort fra den ærgerlige fisk, endte vi med 6 retter med nærmest identiske, forbigående smage. En lille afstikker udgjorde en stærk kimchisauce fra bao med kylling, men så var det ellers det.
I vores bao med avocado lå ét stort, groft udskåret stykke avocado, som ganske vist var perfekt moden, men som var uoverstigelig at manøvrere, og som ikke havde set skyggen af salt. Som resultat smagte det af helt det samme som alle aftenens øvrige bidder – af mayonnaise og ingenting.
Som noget positivt spillede der fra højtalerne flere lækre urbane soundtracks, og vi kunne sagtens have befundet os på en god cafe i Kreuzberg, Berlin. Samtidig skal påpeges, at der næppe er noget at klandre det søde personale, som nærmest undskyldende bragte vores afsluttende goma side-salad til bordet. Det er konceptet og råvarerne, den er gal med.
Skal man følge med i Latinerkvarteret, hvor det bugner af caféer, barer med gode snacks og andre lækkerier, skal man stå tidligt op. Hos Lemon & Co har de sovet over sig, og herfra håber vi, at der alene er tale om opstartsvanskeligheder.
Ellers bliver det en svær tid i det centrale Aarhus.
- Fisken var på grænsen til uspiselig, og hverken lugtede eller smagte godt. Smagen havde bredt sig til resten af salaten og trængte igennem den ellers fine goma-dressing. Heller ikke kyllingen var der noget positivt at synge om, da den var både tør, underkrydret og i tekstur mindede om tarvelig fitnesskylling.
- De grønne ingredienser var uden krydderi, hvilket er helt afgørende for at ophøje de nøgne råvarer, og det er ikke i sig selv nok at køre dressing ovenpå.
- Vi fik inden bestilling oplyst, at man kan spise sig mæt i en af stedets bowls, og det udsagn kan næppe tages for gode varer. Der var sparsomt med ris og protein i, og rå salat mætter kun til en vis grad. Når sammenholdt med prisen og madens kedelige kvalitet, giver det en relativt bekostelig affære.
- Der er ganske god, behagelig belysning i lokalet, og i højtalerne spiller lækker moderne musik. Med det og stedets placering in mente giver det en udmærket atmosfære med potentiale til mere.
- Vi kom af med 466 kr. i alt. Til den pris kan man få adskillige, langt mere interessante og velsmagende oplevelser i Aarhus. Selvom Lemon Food Atelier prismæssigt ligger sig i den lave ende for bowls, er der på ingen måde tale om value for money, som det ser ud her et par uger efter åbning.
