Anmeldelse: Et moderne bud på det sydeuropæiske delekøkken

Restaurant Mundo ligger i hjertet af Aarhus og åbnede i april 2025. Den holder til i de nyrenoverede lokaler, der tidligere har huset Michelin-restauranten Gastromé. 

Lokalerne er fordelt på to etager, der i dag formår at være både afslappede og stilrene på én gang. Her er fokus på sydeuropæisk social dining i uformelle rammer, hvor maden deles ved bordet.

Der sydeuropæiske køkken

Mundo har på kort tid skabt en restaurant, hvor sydeuropæisk stemning og dansk hygge er i højsædet. Her er fokus på det sociale, at dele maden og det uhøjtidelige, præcis som man kender det fra Sydeuropa. 

Begge deres “Social Dining” menuer består af snacks, kolde og varme retter samt dessert, serveret over 4 omgange. Opdelingen gør en 10- eller 14-retters oplevelse overskuelig og rytmisk. Dog kan man også vælge retterne enkeltvis, hvis man ikke ønsker en hel menu.

Vi fornemmede hurtigt, at ambitionen var høj, men uden at stemningen blev anstrengende. Der var fyldt helt op den aften denne lørdag aften, uden at huset virkede presset. Det var tydeligt, at Mundo allerede har fundet sit publikum. 

10-retters menuen

Som Mundo selv beskriver det, tager restauranten gæsterne med “en tur til det sydeuropæiske”, hvor social dining er grundfilosofien. Man må sige, at social dining er kommet for at blive. Som nævnt leverer Mundo menuen i fire bølger:

Snacks 

Dette inkluderede små appetitvækkere serveret straks efter bestilling. 

Croquetas lavet på confiteret and 

Kom med en lille skefuld syltet rødløgsgelé og friske urter på toppen. I klassisk dansk stil svarer de til kroketter, sprøde udenpå, silkebløde indeni og fyldt med dyb, varm smag. 

Anden var til den tørre side, men det blev flot opvejet af den søde og sure rødløgssmag og den gennemførte sprødhed på ydersiden

Pan con tomate

Pan con tomate kom i en flot udgave med saftige, modne tomater og et generøst lag serrano. En enkel, men velsmagende klassiker. Smagen af tomat og god hvidløg stod tydeligt frem, mens serranoen havde en meget mild og neutral smag. Den bidrog ikke meget, men var i det mindste fint mør.

Gambas

Beskrivelsen lød på rejer badet i hvidløg, fermenteret citron og friske urter. De blev serveret kolde og toppet med aioli og dild, hvilket gav en flot præsentation. Fermenteret citron og hvidløg trådte aldrig rigtigt frem, og retten endte derfor med at være mild og anonym. 

Kolde og varme deleretter

Her begynder selve “hoveddelen” af måltidet, med mindre retter i to runder. 

Bomba 

Den her kroket var lavet på kartoffel og okse og blev serveret med romesco sauce og på en lille bund af aioli. Sprød udenpå, blød indeni og fyldt med kraftig, varm oksesmag. Romescoen gav et skarpt, syrligt modspil, som bombaens cremethed rundede flot af, og den friske karse på toppen gav et grønt løft.

Ibérico-gris med pistacie

Glaseret i balsamico og oksefond og serveret på spyd. En dyb og umamirig servering, hvor den pistacien og den sødligt-syrlige balsamico­glasering klædte kødet godt og gav retten et nærmest karamelliseret udtryk. 

Selve kødet var en anelse sejt at tygge, men smagen fejlede intet.

Burrata

Aftenens blødeste indslag var mere italiensk end spansk, så her tog vi et lille smut til et af nabolandene. Den hypede burrata blev serveret på puré af bagt græskar og dertil bagte tomater, hvor sødme, friskhed og cremethed komplimenterede hinanden.

Tomaterne havde en lækker konsistens, om end de ikke smagte af så meget, men burrataen overraskede positivt. Den havde en sød, rund, flødeagtig smag og var for en gangs skyld en burrata, der faktisk smagte af noget.

Mundos patatas 

Leverede et godt knas: kartofler skåret tyndt, presset, derefter friteret og serveret med salsa brava. De mindede om Pommes Anna i udtryk, men her i en sprød, salt og uimodståelig spansk version. Helt enkelt en fuldtræffer. 

Artiskokhjerter

Grillede og serveret med en syrlig sauce på hvidvin og pinjekerner gav artiskokkerne et elegant og let udtryk. Den fint balancerede syre løftede retten og gav samtidig dybde til de grillede artiskokker, som havde et let karamelliseret præg.

En grøn gremolata olie gav et aromatisk strejf, og små stykker bacon havde også sneget sig ind og tilføjede en salt dybde til den ellers vegetariske ret. 

Mør gris med sauce espagnole og bær 

En ret med tyngde og dybde. Kødet var mørt og velsmagende, og den klassiske espagnole, kombineret med syrlige tyttebær, gav et flot, fransk finish, der bandt serveringen smukt sammen.

En stærk og varieret række deleretter, der viste et solidt greb om det sydeuropæiske køkken, og hvor kvaliteten svarede til prisniveauet.

Dessert

Passionsfrugtsorbet, hvid chokolademousse og en crumble af digestive og mandler var vores dessert. En virkelig vellykket dessert, hvor friskhed, sødme, sprødhed og kvalitet gik op i en højere enhed. En stærk afslutning på måltidet.

Vin og vand

Mundo har ifølge deres hjemmeside fokus på europæiske vine med enkelte afstikkere. Vi fravalgte den tilhørende vinmenu, da vi hellere ville have en enkelt flaske.

Vi gik med en flaske rødvin. Det blev til en Beaujolais på Gamay: Fleurie 2022, Sylvain Paturaux. En saftig og letdrikkelig vin med fine røde frugtnoter, bløde tanniner og en frisk syre, som gjorde den både nem at drikke og velegnet til det meste i menuen. En klassisk, ukompliceret Beaujolais.

Betjeningen 

Personalet var afslappede, men opmærksomme, præcis som man håber på. De var unge, men engagerede i deres arbejde. Serveringerne blev præsenteret, og selv med alle borde fyldte, fik de aftenens tempo til at glide let og ubesværet. 

Vores vandflaske blev løbende fyldt op, og vi manglede aldrig noget – imponerende på en travl aften med få tjenere.

Mundo er en restaurant, hvor deling, hygge og fællesskab er i centrum. Man bliver taget i hånden gennem 10 retter, der var flotte og velsmagende. De får vores anbefaling med på vejen, og det er ikke sidste gang vi har spist på Mundo.