Anmeldelse: Toasted laver vildt comeback og scorer hattrick
Læs madanmeldelsen
Alle laver fejl. Det gør vi også her på Spiseguiden. En af dem var, at vi anmeldte Toasted på Trøjborg meget kort tid efter deres åbning. Ikke at vi anmeldte dem. Men mere de knap nok var kommet i gang, inden vi stod klar. Det var en fejl, da de ikke havde fået ordentligt gang i deres hjemmebagte italienske brød. Men det har de nu.
Godt set, Toasted
En af de mest hypede sandwichbarer her i landet er Helges Ost på Værnedamsvej. Dog på Frederiksberg. Køen til deres sandwich kan let løbe op i 30 minutter eller mere. Toasted lavet sandwich i samme stil som Helge, men bare i Aarhus.
Toasted har speciale i de såkaldte “Florence-style sandwiches”. Eller Toscanabrød og for kendere, Schiacciata. Ordet “schiacciata” betyder i øvrigt “knust” eller “fladtrykt”.
Det var i sin tid All’Antico i Firenze, der startede Schiacciata-hypen. Det skal de have mange tak for.
Kendetegnet ved den slags sandwich er, de er friskbagte, har sprød skorpe og er fyldt af italienske delikatesser. Toasted siger selv, at de lægger stor vægt på kvalitet, service og renlighed i deres madlavning.
Den gennemgående vinder var brødet
Brødet var lidt sprødt i skorpen, mere sej i krummen og gennemvædet af olivenolie og salt uden det blev for meget. Vores brød var lunt. Hos Toasted bager de løbende hele dagen, så man næsten altid får brød, der lige er kommet ud af ovnen.
Dagens 5 sandwiches
Vi ville se, hvad de kunne og bestilte 5 af deres sandwiches. Hvis man siger Italien og sandwich, er det umuligt at undgå pistachio.
Mortadella, bøffelmozzarella, pistaciecreme, hakkede pistacie, rucola, hjemmelavet mayonnaise dressing var, hvad vi så i den her sandwich. Rucola er genial i den type sandwich.
Skiverne af Mortadella Bologna IGP havde en mild, delikat smag, der ikke overdøvede pistacien, og fedtet smeltede sammen med det lune brød.
Parma
Parmaskinke, bøffelmozzarella, tomater, rucola, grøn pesto. Skinken var pivmør og helt igennem høj klasse. Den var godt røget i smagen.
Den grønne pesto (nok lavet på basilikum, hvidløg, pinjekerner og parmesan) fungerede som smagsforstærker. Basilikummen løfter den tunge smag fra skinken og osten, mens hvidløget var svagt.
Eneste kritikpunkt er det, som hele Danmark døjer med på den her årstid. Nemlig at tomaterne ikke smager af andet end vand. Og vand drikker og ikke spiser man .
Roman Red (Stærk)
Salami Picante, bøffelmozzarella, rucola, tomater, hjemmelavet mayo dressing.
Salamien gav et markant kick. Det er ikke bare chili-stærkt; det er en dyb, men en dyb kødsmag (umami) efterfulgt af en prikkende varme på tungen.
Bøffelmozzarella er en must her. Ikke noget med at snyde. I modsætning til almindelig komælks-mozzarella er bøffelmozzarella federe og har en mere markant, let syrlig mælkesmag. Når du bider i den, frigiver den mælk, som slukker branden fra den spicy salami.
En flot sandwich, der var helt perfekt lavet.
Milano
Salami Milano, bøffel mozzarella, grillet aubergine, auberginecreme, tomater, rucola, hjemmelavet dressing.
Auberginecremen er sandwichens hemmelige våben. Den tilføjer en intens, cremet og let røget smag. Derudover binder den sandwichen sammen på en helt anden måde end pesto eller pistacie.
Salami Milano er mild og finere i strukturen end de fleste andre italienske salamier. Grillet aubergine giver struktur og en “kødfuld” tekstur. Den grillede smag spiller fantastisk sammen med brød og den mayonnaisebaseret dressing.
Truffle
Trøffelsalami, trøffelcreme, bøffel mozzarella, rucola, hjemmelavet dressing. Man skal altid huske, at trøffel er en duft mere end en smag.
Smagen af trøffel var til stede, men den var svag. Salamien smagte rigtig godt og af mere end trøffelcremen. En ganske godt sandwich, men ikke på niveau med de fire andre. Trøffelsalamien var krydret med peber og hvidløg udover trøffelolien, hvilket også lagde en dæmper på smagen.
- Ualmindelig godt og friskbagt brød. Det løftede alle fem sandwiches.
- Vores dom er klar. Den bedste italienske sandwich i Aarhus. Ingen tvivl og en klar topkarakter inden for den type sandwich.
- Sød og flink engelsktalende betjening. De holder et godt tempo og får noget fra hånden.
- 79 kr. for en friskbagt sandwich er en god pris. Den mætter godt. Set i det lys er det for alvor value for money, vi har med at gøre her.
- Ikke mange siddepladser, så det er mest af alt en takeaway-forretning. Der er ofte pænt mange mennesker omkring frokosttid.
- Pænt mange p-pladser uden for døren med 1 times gratis parkering.
Toasted på Trøjborg kan deres italienske sandwich-ABC. Og nogen vil nok mene, at deres brød ikke er bagt med surdej og er for lyse. Men det er de ikke. De er lige, som de skal være.
Vi giver Toasted en stor anbefaling med på vejen. Deres sandwiches skiller sig ud fra de fleste i Aarhus, og de smager utroligt godt. De har en stærk tendens til at være vanedannende.


















