
Husker du Burgercoin i Nørregade?
Burgercoin var en lille og hyggelig burgerjoint i Nørregade 10. De var på en måde befriende ukomplicerede. Missionen var klar: billige burgere, som smagte godt. Men én ting var ord på skrift. Noget andet var virkeligheden. Og virkeligheden var noget andet. Den sande historie var, at deres burgere ikke smagte godt. De ramte ikke inden for skiven, hvilket gjorde, at de lukkede ret hurtigt igen.
Burgercoin åbnede i 2023 og lukkede igen hen over sommeren 2024. Det præcise tidspunkt kender vi ikke, da det skete fra den ene dag til den anden. Kunderne fik ikke noget at vide. Det var, som om de bare var forsvundet. Måske var der nogen efter dem. Hvem ved.
Der skal nævnes, at der i dag findes en anden burgerbar i Aarhus, som hedder Burger Coin i to ord. Men det var ikke den samme ejer som dengang i Nørregade. Burgere og koncept var også noget andet. Det er blot nævnt for at have det på plads.
Maden
Det handlede kun om burgere og pomfritter. Det var til at forstå. Der var, så vidt vi husker, fem-seks burgere på menukortet. Oksebøfferne var tynde. Nok også for tynde. Tykkelsen gjorde, at kødet blev tørt. Alt for tørt. Det var ikke rart at spise. Slet ikke. Men priserne var gode, hvilket man skal huske. Udvalget var skarpt og der var kun de burgere på som kunderne købte. Deres kyllingeburger var nok den bedste på menukortet.
Atmosfære
Der var hyggeligt, pænt og rent. Indretningen var ny, og den var cool nok og passede godt ind i mangfoldigheden i Nørregade. Man følte sig hurtigt hjemme, selvom spisestedet ikke var stort. Det åbne køkken gjorde, at man kunne se og i den grad dufte, hvad der var gang i.
Emhætten var dog ikke den bedste, eller også virkede den slet ikke. Faktum var, at der var ualmindelig meget os og røg i det lille lokale. Men det skal dog siges, at de fleste hentede deres mad og tog den med sig igen. Alternativt spiste de den udenfor burgerbaren i frisk luft.
Åbningstiderne var som vinden blæste. Og selvom de havde meldt dem ud, så passede de ikke. Det gjorde kunderne mugne og betød, at de ikke kom igen.
Prisniveau
Prisniveauet var lavt. Helt vildt lavt endda. Man kunne købe burgere helt ned til 19 og 29 kr., hvilket var meget billigt i Aarhus. En stor cheeseburger kostede 45 kr., men en menu kunne klares for 75 kr. Det var også prisen på deres crispy cheese burger.
Drikkevarerne kostede 15 kr., og der var ingen alkohol. Igen noget, som irriterede mange kunder, da øl og burger er det perfekte match.
Når vi taler om prisniveauet, bør det dog også nævnes, at kvaliteten af råvarerne var tilsvarende lav. Det var de billigste råvarer, der kunne opdrives.
Udbringning
De bragte ikke selv ud. Det hang ganske enkelt ikke sammen med de priser, de tog for maden. Men de var, som så mange andre, med på de store multinationale udbringningsplatforme. Det betød, at det kostede kassen at få bragt sin mad ud. Og tilmed var den for det meste kold og rodet sammen efter en rystetur på ryggen af et cykelbud. Sådan var det. Kvalitetsburgere og udbringning hos de store udbringningsfirmaer hang ikke sammen. Slet ikke. Tværtimod.
Natåbent
Ifølge ejeren eller personalet skulle Burgercoin have natåbent fredag og lørdag. Det havde de måske også, men spørgsmålet var, hvornår natten begyndte. Vi var forbi et par gange fredag og lørdag ved 23-tiden, og der havde de lukket. Men de havde nok deres egen opfattelse af, hvornår natten begyndte og sluttede. Man kan også godt overveje om placeringen var det rigtige, hvis man ville holde åbent om natten. Men bagklog kan man jo altid være-
LÆS OGSÅ:
Husker du Narnia Pizza & Burger på Viborgvej?