
Husker du Don Pablo på Frederiks Allé?
På Frederiks Allé lå en lille takeaway ved navn Don Pablo. Navnet afslørede ikke meget om konceptet, men her blev der serveret hurtig og prisvenlig mad. Det tidligere Flame Burger-lokale blev hjem for Don Pablo, og stedet lå skråt over for bageriet Berta.
Don Pablo holdt ikke voldsomt længe og lukkede igen i maj 2025.
Don Pablo var en ren takeaway med få siddepladser. Konceptet var enkelt: hurtig mad til lave priser. Maden blev lavet på bestilling, og mange kunder vendte tilbage efter første besøg. Don Pablo var et solidt bud på billig takeaway i Aarhus. Maden var ret enkel, men trods den lave pris også velsmagende, og servicen var hurtig. Hvis man ville have en billig döner eller shawarma, var Don Pablo et besøg værd.
Maden
Stedets store trækplaster var döner kebab, men i modsætning til klassiske kebabsteder brugte Don Pablo ikke et spyd. I stedet blev kødet ristet i ovn ved høj temperatur. Det kunne lyde anderledes, men smagen fejlede intet.
Maden bød på frisksnittet grønt, syltet rødkål og hjemmelavede dressinger, der gav en god balance i smagen. Menukortet var enkelt og overskueligt. Man kunne vælge mellem:
- döner kebab med kebab, kylling eller falafel
- shawarma
- bowls med kylling, falafel eller kebab
- pizza slice
- pommes frites med dyppelse
Stemningen
Det var en klassisk takeaway med meget begrænset plads. Der var fire siddepladser ved et højbord, men de fleste valgte at tage maden med. En væg var prydet af et farverigt maleri af en lokal kunstner, og stemningen var afslappet. Stedet var rent og pænt, men ikke et sted, hvor mange blev siddende og spiste.
Betjeningen
Man blev mødt af imødekommende og effektive medarbejdere. De havde styr på detaljerne, spurgte ind til præferencer og var hurtige til at ekspedere ordrer. Ventetiden var ofte kort, og servicen var venlig og hjælpsom.
Prisniveau
Det var svært at finde bedre value for money i Aarhus. Döner kebab eller shawarma: 50 kr. Dressingerne var hjemmelavede, og brødet kom fra en bager.
Maden hos Don Pablo var blandt byens bedste takeaway-muligheder til 50 kr. og derunder. Med en så lavt prisniveau er det svært at tjene penge, og det var nok derfor Don Pablo på Frederiks Allé lukkede så hurtigt.
Drikkevarer
Drikkevarerne var enkle: sodavand fra Harboe og Royal Unibrew samt vand.
Levering
Don Pablo leverede ikke selv, men havde en aftale med et udbringningsfirma. Det kostede dog en del mere end at hente maden selv. Derudover undgik man, at maden havde været væltet rundt i en rygsæk under transporten.