Elfe set udefra

Husker du Elfe i Risskov?

Af Redaktionen,

 

 

Elfe var et spisested på Nordre Strandvej i Risskov, hvor alle skulle føle sig velkomne, og hvor kvalitet, mangfoldighed og faglighed var i fokus. Gæsterne kunne enten nyde maden i de hyggelige lokaler eller tage den med som takeaway. Det var de to kokke og restauratører, Nicklas Friis Nielsen og Anders Kuk Kristensen, der stod bag Elfe, sammen med en investor. De to var i øvrigt også makkerparret bag Ghrelin Gourmet Restaurant på Aarhus Ø.

 

Elfe havde åbent til morgen, middag og aften, og gæsterne kunne komme forbi til en friskbrygget kop kaffe, afhente takeaway eller nyde en middag i restauranten.

 

Konkurs og lukning

I januar 2025 lukkede og slukkede Elfe i Risskov for sidste gang. Elfe ApS gik konkurs, og Retten i Aarhus indledte konkursbehandlingen den 20. januar 2025.

 

Maden hos Elfe

Menukortet var alsidigt og bød på stor variation, lige fra burgere, weekendbrunch og smørrebrød til sæsonretter. Fra morgenstunden kunne gæsterne sammensætte deres egen morgenmad eller vælge en morgenplatte eller avocado-toast. Til frokost var der forskellige smørrebrød og salater, og i weekenden ventede en brunch, både til vegetarer og kødspisere.

 

Maden var af den slags, de fleste kunne lide, og portionerne var ikke små. Kokkene satte en ære i at tilbyde et bredt udvalg, hvor gæsterne både fandt noget genkendeligt og noget, der var bedre end forventet.

 

Serveringer hele dagen

I løbet af dagen og aftenen kunne gæsterne nyde retter som stjerneskud med sprød fiskefilet på ristet surdejsbrød, koldrøget laks, marinerede rejer, bagt torsk, grønt og krydderdressing. Der var også tre forskellige burgere, koldrøget laksesalat, nachos og chicken salat.

 

Aftenretter

Aftenmenuen var enkel og bestod af tre forretter, hvor gæsterne kunne vælge mellem dildmarineret laks eller wagyu carpaccio. Til hovedret var der blandt andet striploin med cremet hvidløg og pommes frites serveret med bearnaise eller kylling supreme med sprødt grønt, brunet selleri og hønseskysauce. Der var også altid desserter på menuen.

 

Drikkevarer

Hos Elfe var der lidt af hvert – lige fra morgenkaffe til after-dinner drinks. Der var også et udvalg af softdrinks og øl. Vinkortet lå i den bedre ende af skalaen, men priserne var heller ikke blandt byens laveste.

 

Atmosfæren

Hygge betød meget på Elfe, og de gjorde deres bedste for at skabe de perfekte rammer omkring en middag. Spisestedet var stort og havde plads til mellem 40 og 60 gæster. Med højt til loftet og store vinduer blev der skabt en behagelig og lys atmosfære. For dem, der havde brug for et selskabslokale, tilbød Elfe også en festlokation med plads til op til 80 personer. Lokalerne fejlede ikke noget. De var helt nybyggede.

 

Prisniveau

Elfe holdt sig til moderate priser. Smørrebrød kostede 48 kr., en burger stod til 98 kr., og weekendbrunchen kostede 165 kr. En større ret som stjerneskud kostede 195 kr., og den dyreste ret, 250 g striploin med bearnaise, cremet hvidløg og pommes frites, stod til 308 kr., hvilket ikke var specielt dyrt.

 

 

En smart måde at serverer maden på hos Elfe

 

En godt stykke hjemmebagt brød hos Elfe

 

Elfe i Risskov set udefra

 

Præsentation af maden hos Elfe

 

Elfe har åbent det meste af dagen

 

LÆS OGSÅ:

Husker du Sct. Oluf Restaurant i Mejlgade?