Interessen for klimavenlig mad aftager

 

I takt med at forskellige kriser opstår, vælger flere at fravige fra at indtage klimavenlig kost. En ny omfattende undersøgelse indikerer, at sundhed og pris nu prioriteres højere end klimaovervejelser ved indkøb til dagens måltider.

 

Efter klimavalget i 2019 var der en bred enighed blandt Danmarks unge om at spise klimavenligt. Men ifølge en nylig undersøgelse foretaget af Madkulturen, som en del af årets analyse af danskernes hverdagsmad, er dette engagement nu aftagende. Tidligere var otte ud af ti unge indstillet på at spise klimavenligt, men nu er tallet reduceret til lidt over halvdelen. Desuden har bekymringen for madens klimapåvirkning blandt de unge mindsket, så den nu kun angår halvdelen, viser “Madkultur23”. Også i den bredere befolkning ses en afvenden fra klimavenlig mad.

 

Judith Kyst, direktør for Madkulturen, fortæller: ”Desværre betyder dette ikke, at maden er blevet mere klimavenlig, eller at problemet er løst. Kun en syvendedel føler, at de indtager et klimavenligt aftensmåltid, og andelen af kødholdige aftensmåltider har ikke ændret sig over tid.”

 

Kødforbrug kontra klimabevidsthed

Kødet udgør en central udfordring i bestræbelserne på at adoptere en mere klimavenlig kost. Kun omkring en tredjedel anser det for nødvendigt at reducere kødforbruget for klimaets skyld. Dette er tilfældet på trods af en udbredt forståelse for, at kød, især oksekød, har en større klimapåvirkning end grøntsager og fisk.

 

Judith Kyst, direktør for Madkulturen, bemærker: ”Der er et markant gab mellem viden og handling, hvilket afspejler en dybt indgroet madkultur, der favoriserer kød. Den kultur gør, at mange fortsat foretrækker et kødbaseret måltid frem for at udfordre de traditionelle madvaner af hensyn til klimaet.”

 

Hun fremhæver også, at klimakrisen i de senere år har skullet konkurrere om opmærksomheden med andre kriser som coronapandemien, internationale konflikter, og stigende fødevarepriser. Disse faktorer har medvirket til at skubbe klimadagsordenen i baggrunden.

 

”Med stigende priser er fokus på omkostningerne blevet mere fremtrædende, hvilket får over halvdelen af forbrugerne til oftest at vælge de billigste produkter. Sundhed er også blevet en afgørende faktor i madvalg. Det kan tilskrives en øget usikkerhed i samfundet, hvor mange søger tryghed i at passe på sig selv og deres familier gennem ernæring,” uddyber Judith Kyst.

 

Sundhed som katalysator for ændrede madvaner

For otte ud af ti danskere er sunde madvaner essentielle. Selvom klimahensyn ofte er svære at implementere i praksis, er mange villige til at ændre vaner for sundhedens skyld. Nu er det fire ud af ti, der følger en eller flere sundhedsorienterede kostprincipper, og sundhedsbevidsthed motiverer også mange til at foretrække lyst kød frem for rødt.

 

I det typiske aftensmåltid finder man nu oftere kylling og sjældnere oksekød sammenlignet med tidligere. Over halvdelen indtager generelt oftere lyst end rødt kød. Seks ud af ti gør dette med sundheden for øje, mens fire ud af ti har klimaet som årsag.

 

Judith Kyst, direktør for Madkulturen, kommenterer: ”Det er en positiv tendens, der stemmer overens med anbefalinger om at indtage mindre rødt kød af hensyn til både sundhed og klima. Disse to faktorer kan gå hånd i hånd, og det er væsentligt at anerkende begge aspekter, især når vi skal bevæge os væk fra den kødcentrerede madkultur. Mange opfatter stadig kød som en sund råvarer, særligt i måltider til børn.”

 

Hun nævner, at familier med børn typisk spiser kød til aftensmad seks dage om ugen, i modsætning til resten af befolkningen, der gør det fem dage om ugen. Især unge voksne øger deres kødforbrug, når de får børn, og bidrager derved til at videreføre den kødintensive madkultur til den næste generation.

 

Unge klimabevidste forbrugere fastholder engagement

Selv i en tid, hvor opbakningen til klimadagsordenen generelt aftager, inklusive blandt unge, findes der stadig grupper af unge, som er særligt engagerede i at følge en klimavenlig kost.

 

I 2023 er det hver sjette ung, der aktivt søger at undgå kød i deres kost, ofte med klimaet som begrundelse. Endvidere er hver femte ung nu begyndt at inkludere bælgfrugter i deres aftensmad mindst en gang ugentligt. Dette tal er betydeligt højere end tidligere og fire gange større end blandt ældre generationer i aldersgruppen 65-80 år.

 

Kvinder i storbyområderne udgør en anden bemærkelsesværdig gruppe, der oftere vælger måltider med færre kødretter og flere bælgfrugter sammenlignet med resten af befolkningen. Disse tendenser viser, at trods en generel afmatning i klimaengagement, er der stadig specifikke demografiske segmenter, som forbliver tro mod klimavenlige kostvaner.

 

Fakta

Madkultur23 er den tiende store befolkningsundersøgelse fra Madkulturen af hverdagsmaden i Danmark. Den bygger på svar fra 2.187 repræsentativt udvalgte danskere om deres måltider, madvalg og forhold til råvarer. Undersøgelsen fra Madkulturen viser bl.a., at:

Flere vender ryggen til klimavenlig mad

• 56% af danskerne finder det i 2023 vigtigt, at vores madvaner bliver mere klimavenlige. Det gjaldt 70% i 2019.
• 46% vil gerne selv spise klimavenligt i 2023. Det gjaldt 60% i 2019.
• 74% af aftensmåltiderne i Danmark indeholder kød. Det er stort set uændret siden 2015.
• 2% af danskerne gik efter varianter med et lavt CO2-aftryk, sidste gang de købte almindelige madvarer.

 

Især unge opgiver klimahensynet

• 57% af unge (18-25-årige) vil gerne selv spise klimavenligt i 2023. I 2019 gjaldt det 79%.
• 53% af unge (18-25-årige) bekymrer sig i 2023 om, hvordan maden påvirker klimaet. I 2019 gjaldt det 66%.

 

Sundhed og pris betyder mere

• 62% af danskerne valgte ud fra prisen, sidste gang de købte almindelige madvarer.
• 55% går næsten altid efter de billigste madvarer, når de handler ind.
• 80% af danskerne finder det vigtigt, at deres madvaner er sunde.
• 39% følger et eller flere sundhedsrelaterede kostprincipper i 2023. Det gjaldt 28% i 2019.
• 56% spiser oftere lyst kød end rødt kød. Heraf begrunder 57% deres tilgang til kød med et sundhedshensyn, og 37% med et hensyn til klimaet.

 

Børnefamilier spiser mest kød

• 83% af forældre i Danmark får kød til aftensmad på en typisk aften. For folk uden børn er det 72%.
• 88% af forældre mellem 18 og 34 år får kød til aftensmad på en typisk aften. For deres jævnaldrende uden børn gælder det 73%.

 

Bælgfrugter og kødfri mad i fremgang – særligt blandt unge og kvinder i storbyen

• 9% af danskerne bestræber sig på at spise vegetarisk, vegansk eller pescetarisk i 2023. I 2019 gjaldt det 4%.
• 16% af unge (18-25-årige) bestræber sig på at spise vegetarisk, vegansk eller pescetarisk i 2023.
• 9% af aftensmåltiderne indeholder bælgfrugter i 2023. I 2016 gjaldt det 3%.
• 20% af 18-34-årige får bælgfrugter mindst en gang om ugen. Det gælder 5% af de 65-80-årige.
• 64% af kvinderne i storbyerne spiser kød til aftensmad og 14% spiser bælgfrugter til aftensmad.

 

LÆS OGSÅ:

Udforsk den mangfoldige verden af linser, bønner og ærter

Gør spiseoplevelser i Aarhus mere bæredygtige med LED-lamper