Mantü Dumplings i Aarhus set udefra gaden af

Husker du Mantü Dumplings?

Af Jan L. Pedersen,

 

 

Når man nærmest var besat af dumplings og havde en drøm om at vise andre, hvor meget dumplings kunne, ja, så var der kun én ting at gøre: nemlig at åbne en dumplings-restaurant uden andre forstyrrende retter. Hos Mantü Dumplings var der udelukkende dumplings på menukortet.

 

Mantü Dumplings lukkede i forsommeren 2025 på grund af de gik konkurs. Kunderne og gæsterne var ikke i et antal, som gjorde det muligt at leve af at lave dumplings, desværre.

 

Manden bag Mantü Dumplings var Abdul Massir Hakimzada. Han havde i en længere periode nørdet med dumplings og ville gerne vise, hvor meget de kunne smage. Inspirationen kom fra hele verden, selvom han selv kom fra Afghanistan. Familien var kommet til Danmark i 2006, og allerede dengang hjalp Abdul sin far i familiens restaurant. Erfaringen med restaurationsbranchen havde han derfor med fra barnsben og drømte altid om at få sin egen restaurant.

 

Maden hos Mantü

Dumplings var en nationalret i Afghanistan, hvor familien oprindeligt kom fra. Abdul ville gerne vise aarhusianerne, hvor godt og spændende dumplings kunne være, når de blev lavet ordentligt.

 

Alt maden var frisklavet, håndlavet og velsmagende. Det var tre gode tegn. Modsat Gyoza, som vi kender fra de asiatiske restauranter, havde disse dumplings en lidt tykkere dej og en anden konsistens, hvilket gjorde noget ved smagen.

 

Dumplings var alt andet lige et sundere alternativ til fastfood end meget af den hurtige mad, man ellers så i byen. Mantü Dumplings satte en ære i at lave deres fra bunden, og det kunne smages.

 

Konceptet: tre trin

Først skulle man vælge en type fyld: hakket oksekød, hakket kylling eller et vegetarisk fyld med porrer og kartofler. Dernæst valgte man blandt en række hjemmelavede saucer: ostesauce, sød røget BBQ, teriyaki, karry, soja, mild chiliolie og cremet yoghurtsauce.

 

Til sidst tilføjede man toppings efter eget valg: gule linser, forårsløg, sesamfrø, koriander eller parmesanost.

 

Hvis man ikke havde tid eller overskud til at vælge selv, kunne man i stedet vælge en af de seks anbefalede kombinationer, som Mantü Dumplings havde sammensat. Der var noget for de fleste.

 

Atmosfære

Der var plads til små 20 siddende gæster i den lille restaurant samt udeservering, når vejret tillod det. Lokalet var godt indrettet med dansk hygge. Køkkenet var åbent, så man kunne følge med i, hvad der skete. Abdul var ofte til stede og var en utrolig flink mand, der oprigtigt gik op i, at hver eneste gæst fik god mad. Han var også god til at fortælle om maden, historien og sin egen rejse. Mindre personlige spisesteder og godt værtskab var noget, mange satte pris på.

 

Prisniveau

Prisniveauet var sympatisk, grænsende til det lave. 8 dumplings kostede 89 kr., og som menu med valgfri drikke 98 kr. Man blev fint mæt af 8 dumplings, da de var større og mere mættende end asiatisk Gyoza. Set i det lys var der god value for money hos Mantü Dumplings, især fordi alt maden var hjemmelavet.

 

Udbringning af takeaway

Mantü Dumplings var tilgængelig via de store multinationale udbringningsplatforme, så det var muligt at få maden bragt ud. Dog var prisen markant højere end ved afhentning.

 

Ejeren af Mantü Dumplings i Aarhus i Frederiksgade

 

Her er pænt og rent hos Mantü Dumplings i Aarhus i Frederiksgade

 

Så ser Mantü Dumplings i Aarhus i Frederiksgade ud udefra

 

Indretningen hos Mantü Dumplings

 

Pristavlen hos Mantü Dumplings i Aarhus i Frederiksgade

 

Mantü Dumplings i Aarhus i Frederiksgade

 

Indretningen hos Mantü Dumplings i Aarhus i Frederiksgade

 

En skilt på vejen til Mantü Dumplings i Aarhus

 

Mantü Dumplings i Aarhus set udefra

 

 

Nye spisesteder, madanmeldelser og insidertips - tilmeld dig nyhedsbrevet

Efter tilmelding modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Husk at tjekke både din indbakke og spammappe. Spiseguiden Aarhus lover, ikke at sende spammails.