Interview med Michael Moosbrugger fra Schloss Gobelsburg
På billedet ses Palle Enevoldsen , Lars Bo Guldhammer Henriksen og Michael Moosbrugger.
Man kan sammenligne det lidt med spørgsmålet: Hvad er skønhed? Det har man forsøgt at beskrive siden Platon og Aristoteles. Ligesom med skønhed skal vin ses i en sammenhæng, både med det, der omgiver den, og det, der ligger til grund for den. Hvis der kun fandtes én kvinde i verden, ville hun være den smukkeste og samtidig den grimmeste.
Jeg mødte Michael Moosbrugger, da han deltog i en Winemakers Dinner på det smukke Varna Palæet. Arrangementet var arrangeret af Bichel Vine. I forbindelse med arrangementet stillede jeg ham nogle spørgsmål, hvoraf flere af svarene overraskede mig.
Du er ikke selv vokset op på en vingård. Hvad var det, der tiltrak dig ved vinproduktion?
Jeg voksede op på et lille femstjernet hotel, hvor der blev forhandlet fine vine, og min far var grundlægger af Østrigs første sommelierforening. Han var i øvrigt meget fascineret af vin. Da det blev besluttet, at min bror skulle overtage familieforretningen, måtte jeg finde en anden vej. Jeg tog til de østrigske vinområder og besluttede derefter at studere vin.
Hvordan ser du din rolle på Schloss Gobelsburg?
Gobelsburg er et af de ældste vinhuse i Europa, måske i verden. Hvad betyder det for dig at have ansvar for en så stor arv og historie?
At overtage ansvaret for et hus som Gobelsburg, grundlagt af cisterciensermunkene, er noget andet end at overtage en familievingård.
Gobelsburg er mere end bare en vingård. Det er et kloster, hvor der stadig bor munke, med mange lag af historie og kultur. I alle de beslutninger, vi tager, medtager vi altid, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen.
Vinhuse er ofte bygget op omkring vinmageren, men sammenlignet med en klassisk vingård er jeg som vinmager kun en lille del af en lang historie. Det her handler ikke om mig, tværtimod. Man overtager en arv, som man får ansvaret for at føre videre til næste generation med 850 års erfaring i bagagen. Man skal hele tiden forsøge at gøre sit bedste.
Du er bestyrelsesformand for de østrigske vinhuse. Hvad er det for en organisation?
Det er en organisation, grundlagt i 1992, med det formål at klassificere de bedste østrigske vinmarker. Da der ikke findes nogen fast vejledning til, hvordan man laver en klassifikation, brugte vi de første femten år på at finde ud af, hvordan man kunne udvikle en strategi, hvilke værktøjer der fandtes, og om de kunne anvendes. Vi stillede os selv spørgsmålet: Hvad er det, der gør en vin bedre end andre?
Vi forstod, at det ikke kan gøres hurtigt. Det er et projekt, der tager tid. Vores kollegaer i Bourgogne brugte 40 år, fra 1934 til 1974, på at inddele deres vinmarker, og vi vidste, at vi ikke kunne gøre det hurtigere end dem. Vi begyndte med at opbygge et systematisk og matematisk korrekt system, som vurderer de enkelte vinmarker over tid.
De 20 procent bedste marker regner vi med bliver klassificeret som Premier Cru. De bedste 20 procent af disse bliver så Grand Cru.
Du er anerkendt for at have en høj grad af faktuel viden om vindyrkning. Hvad er din holdning til moderne og traditionelle vine?
Jeg hører ofte historier fra hele verden, hvor man fortæller romantisk om vine, der skulle være lavet som i gamle dage, uden menneskelig indblanding. Men tidligere blandede man sig faktisk mere.
Læser man om emnet, vil man se, at de to største udviklinger inden for vin kom med den industrielle revolution i 1820’erne og med traktorens indtog i Savigny-lès-Beaune i 1951. Den industrielle revolution gjorde det muligt, med maskiners hjælp, at arbejde hurtigere og med mindre fysisk belastning, hvilket gav mere tid til selve vinproduktionen.
Dengang var det kældermestre, der stod for vinificeringen. Vinen skulle ”opdrages”. Manglede den ilt, blev den omstukket. Var syren for dominerende, skulle den luftes. Med andre ord blev den styret præcist i den ønskede retning.
Naturen laver eddike, ikke vin. Man skal derfor huske, at det er menneskets intelligens, som gennem årtusinder har forfinet druer til det, vi i dag kender som et af verdens fineste landbrugsprodukter. Det er ikke noget, naturen har skabt alene, medmindre man ser mennesket som en del af naturen.
Bruger du altid den nyeste viden inden for vinproduktion, eller foretrækker du de traditionelle metoder?
En af de nyeste teknikker er, at man med et kamera kan måle, om en drue er moden. Kameraet registrerer sukkerindhold, syre og andre parametre, så man kan sikre optimal modenhed.
Men er det så de bedst modne druer, der skaber den bedste vin?
Det er spørgsmålet. I en klase druer er den del, der vender mod solen, ofte mere moden og har højere sukkerindhold end den del, der ligger i skygge. Men måske er det netop kombinationen af modne og mindre modne druer, sammen med tilfældigheder, vejr og sygdomme, der skaber den mest interessante vin. Vin er kompleks.
Man forsøger hele tiden at forstå de faktorer, der skaber stor vin. Det er netop det, der gør vin så fascinerende og rørende. Når man først er blevet en del af vinens verden, bliver man ved med at blive udfordret og draget. Det stopper ikke.