Nye restauranter i Aarhus: Se de nyeste åbninger i 2025

 

I 2025 åbner der nye restauranter i hele Aarhus – fra fine dining på Trøjborg og Aarhus Ø’s havnefront til casual dining i Frederiksbjerg og Latinerkvarterets intime bistroer. Her finder du bl. både japansk gastronomi, en østeuropæisk restaurant, lavprisbistroer, et folkekøkken og franske restauranter.

 

Aarhus er en by i konstant udvikling – også når det kommer til gastronomi. Hvert år åbner nye restauranter, der bidrager til byens levende madscene. Bølgen af nye restauranter i Aarhus fortsætter i samme tempo som sidste år, og 2025 er ingen undtagelse. Selvom nogle velkendte restauranter har lukket, er der kommet mindst lige så mange nye til, og faktisk har der aldrig været så mange restauranter i Aarhus som nu.

 

Flere af de nye restauranter forsøger at skille sig ud fra det, vi allerede kender. Det er en svær opgave, og kun få formår at skabe noget helt nyt, der ikke er set før. Madscenen spænder bredt – der åbner både prisvenlige restauranter for alle og eksklusive spisesteder i den dyre ende af skalaen.

 

I denne guide finder du kun restauranter – ingen caféer, takeaway-steder eller barer. Vi dækker hele byen, fra Frederiksbjerg, Aarhus Ø og Trøjborg til Latinerkvarteret, Åbyhøj og Risskov. Når en ny restaurant åbner, besøger vi dem så hurtigt som muligt. Her skriver vi en profil om dem og tilføjer den straks til guiden med åbningstider, bordbooking, menukort, en grundig beskrivelse af restauranten og prisniveauet.

 

Fra fine dining til street food, bæredygtige spisesteder med lokale råvarer og ikke mindst de internationale køkkener. Aarhus’ madlandskab er mere alsidigt og større end nogensinde. Her får du en guide til de nyeste restauranter i Aarhus, som du bør kende til i år.

 

Senest opdateret: 17/03/2025 11:03